Trine Mikkelsen

DIY - filtkurv med læderrem



For efterhånden lææænge siden viste jeg denne brødkurv frem her på bloggen, og lovede en DIY på den - nu kommer den, lige så man kan nå at smække en hjemmelavet julegave sammen. Den er nem, og du skal ikke bruge ret meget (udover symaskinen) og en lille times tid (eller mindre).
Et stykke kraftig filt (mit er fra Panduro, købt i større stykker a 40 x 40 cm, 3 mm tykt) læderrem (det køber jeg i Læderiet i Risskov - denne rem måler ca. 130 x 2 cm, og har kostet mig 30,-) Nitter (PRYM har mange smukke nitter, men de koster også kassen - disse i messing har jeg købt i Læderiet. 100 nitter for 25,- kr. ekskl. moms) Hultang Hammer God, skarp saks Evt. rullekniv til udskæring af filt.

Min første kurv lavede jeg af et helt stykke filt, men i dette indlæg lavede jeg en mindre kurv, af et stykke rest, på ca. 24 x 21 cm. Du bestemmer helt selv, det er blot vigtigt at få hjørnerne skåret, så de er i vinkel! Jeg har brugt en rullekniv og skæremåtte med mål, hvilket er nemt, hurtigt og giver meget pæne, skarpe kanter.


Nu sætter du en markering (nål) 5-6 cm fra et af hjørnerne, til hver side. Dette bliver højden på din kurv. Sørg for, at måle ens op, ud fra alle hjørnerne, så du ikke får en skæv kurv.

Nu folder du filten sammen, som på billedet ovenfor. Det er meningen, at markeringerne skal "mødes", så der hermed dannes et trekantet hjørne på din filtkurv.

Herefter skal du sy ned i en lige linie, så trekanten, der er dannet ud fra hjørnet, bliver retvinklet. På billedet ovenfor har jeg med vinkelmåleren illustreret den linie, der skal sys efter. Sørg for at hæfte godt, og sy evt. med en jeans-nål og kraftig tråd.

Når hjørnerne er syet sammen, klipper du det overskydende filt af, 1 cm fra sammensyningen.

Sy alle fire hjørner. Herefter kan du "gnubbe" filten i den rette form, ved at knibe hele vejen rundt langs kanten af bunden.

Så skal der sættes en læderrem i - eller flere remme, som på min første udgave. Find midten af din kurv, og brug mindste stanser på hultangen i filten, så nitten kan komme igennem. Lav herefter et passende hul i læderremmen, og slå nitten i (jeg bruger ingen særlig tang til formålet, men hamrer blot det bedste jeg har lært :-)). Mål længden af remmen op på slum, klip den til, og foretag samme procedure i modsatte side af kurven. Så er du færdig!


Læg gerne en kommentar med link, hvis du kaster dig ud i julegaveproduktionen, eller kurve til andre formål, ud fra min DIY.
God fornøjelse.
  • Love
  • Save
    9 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...