Trine Mikkelsen

The Parisian Top


Jeg har syet noget til mig selv, som jeg faktisk er blevet rigtig, rigtig glad for! Så glad, at jeg bliver nødt til at lave en version 2.0, da den første, som I ser her, blev en engangsbluse.


Mønsteret faldt jeg over lige her, ovre hos Pattern Anthology, og jeg har købt det (pdf) lige her. Mønsteret er nemt at gå til, og tilsvarende i størrelserne. Jeg svinger normalt fra en stor small til medium, så jeg valgte en medium, der passer godt.

Der følger en god vejledning med, men desværre lykkedes det mig alligevel at fucke det hele op, ved at bruge forkert materiale som mellemlæg i kraven (argh!). For det første blev kraven alt for stiv, så jeg måtte stikke den ned. Med det resultat, at kraven nu vil tvinge vrangsiden udad. Det blev ikke helt pænt. Dernæst blev den skæv efter første vask, så selvom jeg flere steder har set andre anbefale at sy mellemlæg i kraven, vil jeg springe det over på næste udgave. Jeg kunne muligvis også godt finde på at ændre lidt på længden og gøre den kortere.

Heldigvis kostede stoffet ikke alverden - det er en viskosejersey fra Stof og Stil til 79,-/meter. Jeg var ikke i tvivl, da jeg skulle vælge materiale, da jeg kan se, at noget af det jeg er gladest for i min garderobe, er i viskosejersey, der falder tungt og skjuler det, der skal skjules ;-)





Nedenfor kan man godt fornemme, at kraven vrider sig lidt fortil. Men så er jeg da blevet lidt klogere på peter pan-kraver.


Så nu vil jeg på viskose-jagt - og kigge googles billedsøgning igennem på Parisian Top, for der er mange fine og inspirerende udgaver derude :-)
  • Love
  • Save
    2 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...