Gæsteblogger #7: Tine fra Frøken Fregne

Som den næstsidste i rækken af gæstebloggere kommer her Tine, som til daglig blogger hos Frøken Fregne. Tine er livsstils blogger og blogger om alt, hvad hun kommer i nærheden af, herunder kærlighed og mad. Netop mad skal dette indlæg handle om, for Tine er flittig bruger af LCHF principperne, som hun har tabt sig en del igennem. Her deler hun ud af sine egne erfaringer, og personligt har jeg glædet mig til dette indlæg, da jeg bare ikke ved ret meget om LCHF. Måske skal det prøves af. Det vil nok være sundt efter en uge i London.

*

Jeg er – som de fleste andre – opvokset med den klassiske madpyramide. Masser af groft brød og fuldkorn, masser af frugt og grønt og så lidt magert kød. Det fungerer sikkert for mange. Det gør det bare ikke for mig – i hvert fald ikke mere. Jeg har kæmpet med vægt og sundhed on/off i en god del af mit liv. Jeg har været så afhængig af sukker, at jeg fik det fysisk dårligt, når jeg ikke fik det. Jeg har døjet med forstoppelse og oppustethed og overordnet set haft et virkelig usundt forhold til mad.

Da jeg skrev speciale (hvilket tog mig herlige 18 måneder) gik det helt galt. Jeg tog cirka 20 kg på (udover de kilo jeg i forvejen havde ekstra af) og spiste alt det jeg ikke burde. Slik, kage, hvidt brød. For ni måneder siden tog jeg en beslutning om, at nu skulle det være slut. Jeg ville have en sund krop og jeg ville ikke længere være afhængig af sukker.

Jeg begyndte at træne og tog en kold tyrker fra sukkeret. Centimeterne forsvandt stille og roligt, men det var en kamp hver evig eneste dag. I april fik jeg øjnene op for palæo og det gjorde en stor forskel for min vægt. Desværre gjorde det intet godt for min sukkerafhængighed og det var en daglig kamp at holde mig på rette spor. For to uger siden begyndte min bedste veninde og hendes mand at spise efter LCHF principperne. Low Carb High Fat. Jeg hoppede med på vognen. Det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv.

I konventionel mad er hovedkilden til energi kulhydrater. I palæo er det protein. I LCHF er det fedt. Umiddelbart vender man madpyramiden på hovedet og fjerner ris, rodfrugter og korn:

Når man lever efter principperne bag LCHF spiser man få kulhydrater og meget fedt. Masser af grøntsager; primært dem der vokser over jorden, da dem under indeholder mange kulhydrater, hakket kød med højt fedtindhold, kød med fedtkant, fede mælkeprodukter, olier og så lidt nødder og frugt. Alt efter hvordan ens krop reagerer, kan man også spise lidt rodfrugter – det gør jeg. Det handler overordnet set om at holde sit blodsukker så stabilt som muligt.

Det virker måske underligt, at man kan tabe sig ved at spise fedt. Det syntes jeg også selv da jeg først startede og jeg vejede mig hver eneste dag, for at være sikker på, at jeg ikke bare tog en masse på. Men det gør jeg ikke, tværtimod. Jeg taber mig og jeg har det godt. Jeg er mæt og glad, min hud og mit hår er pænere end nogensinde og bedst af alt: Sukkerafhængigheden er væk og mit forhold til mad har ændret sig markant til det bedre. Jeg får fantastisk lækker mad og føler sjældent at jeg går glip af noget.

”Men hvad med de der kulhydrater som hjernen har brug for, for at fungere? Får man ikke alt for meget mættet fedt og hvad med fuldkorn og al den sunde frugt?” Det er de klassiske spørgsmål, som jeg også selv har stillet. Det kan virke indviklet og ulogisk. Det er primært fordi, vi altid har lært det modsatte og fordi vaner og viden er svær at ændre. Men det er det faktisk hverken ulogisk eller indviklet. Som det påpeges i pjecen ”LCHF for begyndere”: ”Der findes gode videnskabelige årsager til, at LCHF fungerer. Når du undgår sukker og stivelsesrig mad, stabiliseres dit blodsukker, og produktionen af det fedtlagrende hormon insulin falder. Dermed øges din fedtforbrænding og du bliver mere mæt.”

Med hensyn til hjernens behov for kulhydrater, klares det helt automatisk. Når du udskifter kulhydrater me fedt, skrifter kroppen over til et ret velfungerende system der sørger for, at både hjernen og musklerne har godt og tilgængeligt brændstof. Den lille mængde glukose som hjernen skal bruge for at fungere, udvinder kroppen fra aminosyrer eller fra de ketonstoffer der findes i fedt, hvis glukose ikke er en del af kosten.

Har du fået lyst til at prøve selv, vil jeg anbefale, at du forsøger at glemme alt hvad du ved om, hvad der er sundt. Spis, når du er sulten og til du er tilpas mæt. Så enkelt er det. Der findes rigtig mange gode hjemmesider og blogs om emnet. Som fx Jane Faeber, der står bag hjemmesiden Madbanditten.dk og kogebogen ”LCHF – Spis dig mæt og glad” samt pjecen ”LCHF for begyndere”.

Følg bloggen på Bloglovin’ | Like bloggen på Facebook