På tur i klapvognen

For et par uger siden bestemte jeg mig for, at vi skulle have en klapvogn. Jeg havde ellers tænkt, at det kunne vente til næste sommer, men som tiden gik kunne jeg bare mærke, at vi ville have meget glæde af den allerede nu. L gider ikke gå tur i sin barnevogn, medmindre han sidder op. Og han sidder jo overhovedet ikke særlig godt selv endnu, så det foregik med pude osv. Ikke særlig godt for den lille ryg og ikke særlig behageligt for L i længere tid af gangen.

Valget faldt på en EmmalJunga Nitro City, da det var den eneste jeg kunne finde, der opfyldte de 3 krav jeg havde: sædet skulle kunne ligges 100% vandret, der skulle være drejbare hjul foran og kassen skulle nemt kunne vendes både forud og bagud. Både han og jeg elsker den nye klapvogn. Som i kan se ovenfor synes han det er rimelig lækkert, at blive kørt rundt og kunne se alting samtidig og jeg nyder at komme ud og gå en tur med ham på den måde nu han er mere vågen i løbet af dagen. Det er så hyggeligt.

Derudover gør det det altså også lidt lettere for mig at komme ud af huset. Som i fredags, hvor vi tog et smut til Aalborg for at prøve YOGO. Haps siger jeg bare!! -Og L synes det var fantastisk underholdene med alle menneskerne. I eftermiddag smutter vi til simulastik med Camilla Oxvig. Det er noget motorik, bevægelse og leg og jeg er virkelig spændt. L elsker at tumle, så jeg tror virkelig han kommer til at elske det.

  • Love
  • Save
    1 love
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...