stin1989

MALT KERNEBOLLER

Vi sappede i sidste uge forbi Mette Blomsterberg, der havde gang i nogle mørkekerneboller til madpakken. Vi har tidligere lavet de berømte kerneboller, hvor der ikke tilsættes mel, og tænkte at vi da måtte kunne gøre dem “mørke” ligesom Mette. Opskriften er en blanding af hendes og vores egen – kerne mængderne kan ændres alt efter hvilke kerner man har flest af, sålænge den samlede mængde er den samme. Vi brugte både græskarkerner, mandler, hørfrø, sesamfrø og solsikkekerner. Derudover har vi tilsat gulerod og maltmel til at give dem den mørkefarve, hvilket sagtens kan undlades (hvis man er gluten-allergiker) :) Vi har brugt bollerne til madpakken, hvor de er super gode! Vi opbevarer dem i fryseren og tøer dem op inden brug.

Ingredienser (ca. 16 stk.)
170 g græskarkerner
200 g mandler
130 g hørfrø
100 g sesamfrø
100 g solsikkekerner
10 g salt
1,5 dl olie
8 æg
300 g gulerødder
15 g maltmel (kan undlades)

  1. Blend kernerne til mel sammen med salten og put massen i en skål
  2. Tilsæt olie og æg og bland godt
  3. Riv gulerødderne og rør dem i dejen sammen med maltmelet
  4. Klat dejen på en bageplade (de hæver ikke så lav dem i præcis den ønskede størrelse)
  5. Bag dem i ovnen ved 160 grader i ca. 25 min (afhænger af størrelse) – de er færdige når overfladen er forholdsvis hård og sammenhængende.

  • Love
  • Save
    196 loves 22 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...