Selvstændighed begynder i det små!

Hver morgen, når Martha og jeg går til hendes børnehave, passerer vi mine store børns skole. Her observerer jeg samme scenarie dag efter dag. Børn i hastigt tempo på vej op ad stien til skolen efterfulgt af deres lidt mere trætte forældre. Det billede er der jo ikke noget mærkeligt i på en skolevej, men hvad der er rigtig mærkeligt er antallet af børn, der øjensynlig lider af alvorlige rygproblemer. Jeg tænker jo, at børn, der ikke selv kan bære deres skoletaske, må lide af et eller andet meget alvorligt. Eller tager jeg fejl?
Spøg til side! Jeg er naturligvis godt klar over, at det nok ikke er rygskader, der er tale om, men om forældre, der blot hjælper deres børn med at bære tasken, og det er der vel ikke noget galt i!? Eller er der?

Mine børn cykler selv i skole om morgenen. De bærer også selv deres tasker, og de husker selv deres madpakker, som de de fleste dage også selv har smurt.
Det er ikke fordi jeg er doven, eller ikke har lyst til at hjælpe mine børn, at jeg sjældent følger dem i skole og aldrig bærer deres taske. Det er fordi, jeg ved, at de selv kan, og fordi jeg ved, at selvstændighed begynder i det små. Jeg håber at mine børn udvikler sig til selvstændige voksne, og jeg hjælper dem naturligvis til at blive det. Det gør jeg ved ikke at gøre mig selv uundværlig og ved at have tillid til, at mine børn kan klare rigtig mange ting selv.
Min søns klasselærer meldte for kort tid siden ud, at alt for mange børn blev fulgt ind i klassen, fik båret tasken og blev hjulpet overtøjet af osv. Det er heller ikke et sjældent syn at se børn, som mest af alt minder om en sæk kartofler halvt liggende på garderobepladsen, mens far eller mor hiver overtøjet af dem og giver hjemmesko på for derefter at bringe barnets madkasse til køleskabet.
Jeg er ikke perfekt, og jeg 'glemmer' også indimellem at stille krav til mine børn. Det er når overskuddet mangler, når jeg har travlt, og når det tager Martha 20 minutter at knappe sin jakke op, men jeg forsøger altid at minde mig selv om, at det i sidste ende betaler sig, at lade mine børn gøre tingene selv. Som forældre er det en af vores fornemste opgaver, at hjælpe vores børn til at blive selvstændige mennesker, og det begynder med tilliden til, at de kan klare helt basale opgaver selv. Det er da ret interessant, at der fra mine børns skoles side gang på gang bliver opfordret til, at børnene selv cykler i skole. Parkeringspladsen ender de fleste morgener i trafikkaos, fordi så mange børn på samme tid skal afleveres i skole. Det er interessant, fordi det er en kommunal skole, og de fleste børn ikke har længere til skole end 2-3 kilometer. Min by er samtidig fantastisk på grund af de mange stisystemer, som gør det muligt, at finde ruter, som ikke kommer i nærheden af trafikerede veje.

Jeg synes, at vi forældre skal give vores børn muligheden for at vise os, at de godt selv kan! Det øger selvtilliden, når vores børn får chancen for at klare tingene selv.
Så hvis dit barn ikke selv vil bære skoletasken, laver cirkus over, at skulle hjælpe til med aftensmaden eller protesterer voldsomt over de aller mindste krav, så er der et spændende stykke arbejde at gå i gang med!