Ida Emilie Petersen

Påskefrokost i solen

Her har været stille på bloggen henover påsken, for jeg har været fordybet i tid sammen med min lille familie. Det har virkelig været en fornøjelse at være to om at tage sig af Penny, og så hyggeligt med lange dage sammen, så Mads også har fået alle oplevelser med, og ikke mindst aflastet mig lidt. Vi har indledt altansæsonen, nydt at kunne lufte hund og barnevogn uden at skulle tage jakke på, og været så heldige at have fået to nætters uafbrudt søvn. Jeg ved bare, at jeg jinxer det ved at skrive det, men det er nok alligevel for tidligt at håbe på, at det kan være sådan fremover… Men ikke desto mindre er jeg glad for de to morgener, hvor vi vågnede op dejligt veludhvilede.

Igår fyldte Penny tre måneder, og vi fejrede det ved at vove pelsen og tage ud at spise med hende. Valget, godt hjulpet på vej af solskinnet og den nye, store terrasse til udendørsservering, faldt på Sticchi’s lækre pizzaer, som jeg har skrevet om her. Det gik over al forventning! Hun sad glad på skødet og kiggede sig omkring, mens vi ventede på vores mad, og da der blev serveret, lagde vi hende i barnevognen, hvor hun lå og legede med et stykke aktivitetslegetøj. Først til sidst mistede hun tålmodigheden, men da var vi stort set også klar til afgang. Jeg var ved at revne af stolthed, da vi gik derfra, og jeg glæder mig virkelig over, hver gang sådan et projekt lykkes, og vi langsomt genvinder lidt af vores liv som det så ud, inden baby Penny kom og vendte det hele på hovedet.

  • Love
  • Save
    2 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...