Ida Emilie Petersen

P-E-N-N-Y

Mens jeg stadig gik og ventede på, at Penny skulle komme ud til os, satte jeg mig til symaskinen og lavede ærteposer med bogstaver applikeret på. Dengang var vi næsten sikre på, at hun skulle hedde Penny, og jeg tænkte, at poserne ville udrydde den sidste tvivl – men som I måske husker, skulle jeg blive klogere, og Penny hele seks uger gammel, inden hun endelig fik sit navn ;)
Lige for tiden er Penny ikke specielt interesseret i hendes farvestrålende aktivitetslegetøj, i stedet er hun ret vild med at kratte i forskellige strukturer og iagttage Liberty mønsteret på ammepuden, så jeg så mit snit til at introducere hende for ærteposerne. De blev godt modtaget, selvom de endnu er lidt for tunge til, at hun kan flytte på dem. Hun er vild med de forskellige mønstre, og min indre Liberty elsker jubler over, hvor god smag hun har;) Det er Arne Jacobsens typografi fra Design Letters, som jeg har brugt som skabeloner til bogstaverne. Ærteposerne er super nemme at lave, de kræver ikke ret meget stof, og så er de et ret hyggeligt projekt, hvis man som jeg godt kan lide at sidde og nørkle med småting på symaskinen. Jeg har fravalgt naturfyld til fordel for plastik granulat, så poserne kan tåle en tur i vaskemaskinen, til gengæld er der to lag stof, så der ikke trænger noget skidt igennem betrækket og ud til baby. Hvis Penny ellers tillader det, kunne jeg godt tænke mig at lave nogle flere til dåbs- og barselgaver den kommende tid.

  • Love
  • Save
    4 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...