Sprød rødkålssalat med and, ristede pecannødder, pærer & dadler

Sprød rødkålssalat med rester fra andestegen

I går, d. 10 november, var det Mortens aften og da det er jo er en dejlig anledning til at være sammen med familien og spise noget god mad, så var jeg traditionen tro, hjemme ved mine forældre til andesteg og et par timers familiehygge.
Min mor kender til min aversion mod rødkål i spand og serverede derfor den sprøde rødkål med soltørret tomat og rosin til andestegen. Den fungerer så ganske glimrende til and, kan jeg berette.
Er Mortens aften noget I fejrer (eller hvad man nu siger)?

Har du lidt rester fra andestegen, må jeg da foreslå at du, i stedet for at smide dem ud, bruger dem i denne skønne salat - den har sprødhed fra den friske rødkål, sødme fra pærer og dadler og et syrligt og spicy element fra ingefær og appelsin. Det fungerer super godt til den fede smag anden har.
Har du ikke rester fra anden, så lav salaten næste gang du skal have andesteg – eller server salaten med andet kød, gerne med en lidt fed smag, som fx svinekød.

Sprød rødkålssalat med and, ristede nødder, pærer & dadler
Du skal bruge (til 3-4 personer):
En rest kød fra andestegen (ca. kød fra 1 lår pr. person)
400-500 g rødkål
75 g pecannødder
2 pærer
75 g dadler
saft af 1 appelsin
4 spsk balsamico
3 tsk honning
1 tsk fintrevet ingefær
et nip tørret chili
salt
lidt frisk persille

Sådan:
Rest pecannødderne på en varm, tør pande. Lad dem køle af, mens du laver resten.
Snit rødkålen fint (gerne på et mandolinjern). Skær pærerne i kvarte og fjern kernehuset. Skær pærerne i tynde skiver. Skær dadlerne halve.
Rør appelsinsaft sammen med balsamico, honning, ingefær, salt og lidt chili.
Bland dressingen med rødkålen. Smag på salaten, og vurder, om du synes, der skal krydres med lidt mere syrligt eller sødt (balsamico eller honning).
Pluk kødet af andestegen og vend rødkålen med dadler, pærer og andekød.
Drys rødkålssalaten med de ristede pecannødder og lidt frisk persille.

Velbekomme!

The post Sprød rødkålssalat med and, ristede pecannødder, pærer & dadler appeared first on .

  • Love
  • Save
    19 loves 5 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...