LeizyB

10 tips til jul med Søstrene Grene

I aftes var jeg til bloggeraften hos Søstrene Grene, hvor vi fik lov at få fingrene i de første julesager – glimmer, kugler og smukt papir. Vi fik også et kig på julegaver, for i år er der nemlig rigtig gode emner til pakkerne, eksempelvis et smukt lille sofabord eller et spejl med læderrem. Vi blev udfordret til at pynte op til jul – juletræ, julegaver og julebord. Vi faldt alle for de smukke prints og doucede farver og fik dækket op til nordisk jul – her bringer jeg nogle af aftenens gode idéer videre til jer! Måske du kan finde inspiration til årets jul?

Først får du lige et lille kig på de julenyheder, der snart lander i butikkerne!

10 tips til jul med Søstrene Grene

1. Brug papirstrimlerne med marmorprint til at flette smukke stjerner – enten til vinduet, en gren eller juletræet

2. Gavepapiret – enten i den nordiske stil eller de mere grafiske mønstre egner sig godt til at lave origami hjerter eller de mere traditionelle flettede julehjerter.

3. Lyskæderne med små mønstrede metalbolde i sølv eller kobber er smukke på træet, men giver også en masse hygge på julebordet.

4. Kreative Mille fra heltogaldeles.dk lavede bordkort i kobber ståltråd – en genial og smuk idé!

5. Brug julekugler, keramikpynt og små glas med pynt på julebordet – så er der noget for gæsterne at gå på opdagelse i

6. Brug en opsats til lys på bordet og pynt op med kugler og gran

7. Byd dine gæster velkommen til bordet ved at lægge en lille pakke på hver tallerken

8. Vælg et farvetema til din gaveindpakning og pynt med snor, gavebånd og klistermærker i samme farvenuancer

9. Lav små spiselige gaver pakket ind i cellofan, så bliver turen rundt om træet endnu mere indbydende – måske chokolade, nødder eller hjemmebagte småkager

10. Gå på opdagelse i Søstrene Grenes fantastiske univers – der er altid inspiration til nye idéer.

The post 10 tips til jul med Søstrene Grene appeared first on LeizyB.

  • Love
  • Save
    11 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...