at dræne eller ikke dræne

Inden jeg blev mor var jeg egentlig lidt af den overbevisning, at man da skulle dræne ørerne hos de små, hvis der var noget. Det var da både synd og det ene og det andet, hvis de havde ondt, ikke kunne høre eller andet. Og det er det da!! Synd altså.

Men nu ville skæbnen, at vi pludselig selv stod i den situation, at mindstemanden havde væske i ørene. Det blev tilfældigt opdaget ved 1-års undersøgelsen og derefter bekræftet hos ørelæge. Bum bum. Hvad gør man så? I første omgang blev vi rådet til at se tiden an, og vente på 2. tjek. Vi havde på ingen måde selv haft mistanke om, at der var noget med ørene, for han havde aldrig virket til at have ondt og havde længe sovet igennem om natten. Faktisk gik selve det med at få undersøgt ørene også ret roligt, og lille A blev nemt bestukket med rosiner hos ørelægen.

Så vi så tiden an et par måneder og mødte op til 2. tjek. Hvor der så stadig var væske på begge ører. De var begge komplet stoppet til, og knægten kunne åbenbart ikke høre særlig godt (der blev aldrig lavet høretest). Åhh så tænkte vi noget mere, for hvad med hans sproglige udvikling, og kunne det måske påvirke balancen osv. Men igen: Han var tilsyneladende ikke påvirket af det, i vuggestuen havde de bestemt ikke bemærket noget, og sprogligt var han måske ikke den hurtigste, men lærte hele tiden nye ord og lyde. Så hvor jeg tidligere nok havde stemt for at få lagt dræn, valgte vi altså at vente. Lige se om det at han forhåbentlig blev lidt fri for forkølelse ikke også lettede på øresitationen. Havde han haft ondt eller lidt af mellemørebetændelser (hvilket han ikke har haft overhovedet) havde vi valgt dræn.

Nu har vi næsten lige været til 3. tjek hos ørelægen, og mens det ene øre stadig er stoppet, er det andet altså næsten helt normalt. Så nu anbefalede ørelægen, at vi ventede. Hans anatomi er åbenbart ikke helt gal og det andet øre burde også rette sig. Og sprogligt er han stadig helt med, lige for tiden eksploderer det, og selvom det måske mest kræver en mors øre for at forstå ham, så begynder det da at ligne ord mere og mere.

Hurra for nogle gange at skifte lidt mening og ikke stå alt for fast på sine gamle principper.