at kommunikere

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg faktisk altid har været vildt dårlig til at tale med børn. Af natur er jeg ret genert, og det er bare super ubehageligt når forældre står der og kigger på en, mens man desperat forsøger at forstå deres pode. Og netop det med at forstå dem er problem nr. 2. Små børn er altså bare vildt svære at forstå.

Ja, med mindre man er deres forælder åbenbart. For lille A, ham kan jeg altså ret godt forstå. Det kodesprog, der stadig mest består af enstavelsesord og lyde, det står krystalklart for mig. Og hvorfor andre ikke forstår at gå-gå kommer fra gåvogn som så selvfølgelig også dækker over klap- og barnevogne, at schyyy er sut og cykel, ligesom babaa ofte er lastbil, det er nu et komplet mysterie for mig… (host host)

Næsten hver dag kommer der nyt til, og for pokker hvor bliver jeg bare p****hamrende stolt hver eneste gang. Og ham også.

Måske er det derfor det eneste to-stavelsesord han har er DYGTIIIIIG!?!