Anne Witt

fødselsdagsfejring – 2 år

I sidste weekend fik vi endelig holdt fødselsdag for ham den lille A. En dag, hvor vi havde samlet al den familie lige fra oldeforældre til moster for at fejre den dejligste lille gut vi kender. Overskuddet herhjemme er desværre ikke vildt stort for tiden, så havde forsøgt at begrænse mig lidt, så jeg ikke ville blive alt for stresset. Løsningen blev en brunch til om formiddagen og så eftermiddagskaffe med lagkage til efter middagsluren (for den mindste i selskabet dog). Og så havde vi lavet en ordentlig gang lasagne, hvis folket skulle have lyst til en bid rigtig mad inden de skulle køre tilbage til det mørke jylland.

Til en brunch hører sig lækkert brød, og her serverer jeg altså helst hjemmebagt. Det passer også bedst med de helt almindelige og klassiske pølser og oste, der var til herhjemme. Ikke det vilde og fancy, men let og særdeles velsmagende. Til brunchen lavede jeg amos morgenboller, solsikkerugbrød og fødselsdagsboller. Nogle i familien foretrækker det grove, mens andre er til det mere hvide. Som nævnt havde vi så indkøbt alskens pålæg, ost og chokoladepålæg, der var hjemmelavede marmelader fra bedste- og oldeforældre osv. En meget dansk brunch/morgenmad må jeg vist konstatere. Men det passede vist selskabet rigtig godt og der blev gjort store indhug i brødbeholdningen. Det var altså også super lækre brød. Og så nemme. Morgenbollerne skulle bare lige æltes sammen, hæve over natten og så “klattes” på en bageplade. Fødselsdagsbollerne… åh ja. De er altså i et kapitel for sig. Jeg ELSKER hvidt brød. Det er simpelthen ikke til at komme udenom, men sjældent har jeg lavet nogle, som er så luftige og egentlig holder sig ret så friske i flere dage. Et hit herhjemme, jeg er solgt. Min mor laver faktisk ofte solsikkerugbrødet, hvor jeg ikke er kommet helt så meget igang med at lave det selv. Men efter at have opdaget hvor nemt det er at få rigtig godt rugbrød ud af det, og hvor godt det holder, så kan jeg nok godt overtales til at lave lidt flere.

Til eftermiddagskaffe havde jeg lavet en lagkage-klassiker. Den var et kæmpe hit hos fødselaren, som ellers ikke er det vilde kagemenneske. Så han fik 2 stykker. Derudover havde jeg lavet kakaomuffins med vanillefrosting og så kom fødselsdagsbollerne selvfølgelig på bordet igen.

Det var en helt vildt dejlig dag. Vi kunne se på lillemanden at han nød hvert et øjeblik, og hold nu op hvor var han god til at håndtere alle de mennesker og ikke mindst dele opmærksomheden mellem alle de glade gæster. De blev vist allesammen på skift taget i hånden og ordret med ind på værelset, hvor der skulle læses bøger og puttes lidt i læsehjørnet. Så stor en dreng han er ved at blive, hold nu op!

Og der var selvfølgelig også en masse fine gaver, men de må vist få sit eget indlæg

/Anne

Indlægget er lavet i samarbejde med amo, men ord og meninger er mine egne

The post fødselsdagsfejring – 2 år appeared first on Krittewitt.

  • Love
  • Save
    2 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...