Dorte Bak

Oktober // Things to do

Oktober er her, og den er velkommen med brændte farver, ild i pejsen og hyggelige aktiviteter med ungerne.

Nu hvor vi sådan rigtigt skriver efterår, så er jeg altså også kommet i stemning til tørklæder, brændte farver, soul food og kreative aktiviteter med børnene. Jeg er blevet rigtig sløv til at få gjort de ting, som jeg ellers lovede mig selv at gøre, når jeg ikke længere arbejder fuldtid, så nu har jeg besluttet at lave en liste over ting, jeg ønsker at gøre. Måske jeg når dem, måske kun nogle, men jeg vil lave den, printe den ud og huske mig selv på at gøre plads til de ting, jeg finder vigtige i mit liv – store som små.

Sådan! I oktober vil jeg gerne:

  1. Lave noget kulturelt med familien – måske en af disse aktiviteter
  2. Lægge dato og invitere venner til advents-arrangement
  3. Sætte ny knagerække op i vores entre og indrette den bedre
  4. Komme videre med indretningen af mit home office
  5. Lave og spise Iransk kyllingesuppe – måske også give jer opskriften, hvad siger I?
  6. På date med min desværre forsømte mand
  7. Opdatere mit CV og søge nyt job – eftersom mit nuværende kontrakt udløber 1. november
  8. Købe adventsgaver til pigerne weekend-pakkekalender i år
  9. Skære ned på sukkeret – shit manner, jeg LEVER jo af sukker for tiden!
  10. Få mere søvn, måske gå tidligt i seng og trække vejret dybt ned i maven, som jeg skrev om i dette indlæg

Griner lidt, der er visse punkter, som kun står der i håb om at jeg tager mig sammen – gæt selv hvilke Hvis du ikke har været omkring indlægget fra i går eftermiddags, så håber jeg, du vil gøre det her – det handler bl.a. om medglæde, som jeg kan mærke bliver et vigtigt ord i mit ordforråd fremover, men der er også spækket med fantastiske tilbud til dig, som er modeinteresseret.

Hvad står der mon på din to do for den kommende tid? Mon nogen af jer skal holde efterårsferie lige om hjørnet?

English recap: I love the fall, well when I´m ready for it that it, but I am actually ready now and log the thought of soups, fireplace, tea and cozy sweaters.

……………………

LINKS & CREDITS:
Fotos af Dorte Bak
Follow this blog on Bloglovin, Facebook, Instagram and Pinterest

(Visited 131 times, 13 visits today)

The post Oktober // Things to do appeared first on by.bak interior & lifestyle.

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...