Ikke nemt at være bloggerbarn

I dag skal I få lov at høre, hvordan det går med lille Anna, som var så ked af det. Og så falder der et par tanker om at være 4 år og bloggerbarn.

Jeg skrev for nyligt om Anna, som havde mistet sin bedste ven (altså til en anden børnehave) og dermed sit ståsted (her). I var rigtig mange, der skrev de sødeste kommentarer og gav mig opbakning og god råd – tak for det, det blev virkelig værdsat. Det er i virkeligheden noget af det aller bedste ved at have et publikum (om det er her, på Instagram eller Facebook). Man kan altid spørge og få svar – I er skide seje! Nå, men Anna-pigens humør… I kan jo nok se, at det ser ikke helt skidt ud?…

Vi rykkede hurtigt på de “plastre”, som jeg nævnte i indlægget her. Og det var godt, for hendes humør blev øjeblikkeligt bedre, efter vi havde besøgt Sarah i hendes nye hus. Nu er Anna bevidst om, at Sarah ikke bare er forsvundet, at vi kan besøge hende og at de stadig kan være venner.

En anden ting, der hjalp til at opbløde hele situationen herhjemme, var ikke mindst, at vi som forældre forstod hendes reaktioner. Vi trak de ekstra ressourcer frem fra “overskudskassen” for ikke at flegne, men i stedet møde hende i hendes sorg. Behøver jeg nævne, at det er godt givet ud? Næppe.

Pigerne er begyndt at gå til dans, og der går 2 piger på holdet, som de også går i børnehave med. Den ene pige, Anna, viser sig at være lige den medicin, min Anna har brug for. De er blevet veninder, og de er på samme niveau – de krammer og krammer, og det er bare så skønt at være vidne til. Så alt er godt, jeg tror vi er reddet for denne gang, og vi er tilbage til at have 2 almindeligt grænsesøgende, præ-pubertære 4-årige, som vist meget af tiden formår at køre om hjørner med deres godtroende forældre. Jeg tror, Morten og jeg skal til at se i øjnene, at de har udviklet sig til at være udspekulerede små (helstøbte) mennesker, som vi kke altid bare skal have tillid til. Hende her, Freja, hun er den værste – nøj manner, hun er udspekuleret og glat som en ål!

Jeg skulle have været en tur til Aarhus for nylig, ja faktisk den dag, hvor jeg skrev indlægget om Anna, som også blev årsag til at jeg måtte aflyse turen. Jeg ville super gerne have været afsted, dels fordijeg er glad for den gode relation jeg har til PDL, som trods alt er et af vores favoritmærker herhjemme, men det er også hyggeligt, når det en sjælden gang i mellem lykkes at hilse på mine Århusianske blog-kollegaer. PDL havde lyst til at sende lidt styles afsted til os, selvom vi ikke deltog, så pigerne fik lov selv at vælge – det blev kjoler (no kidding)!

Den her er min favorit – den stak ud første gang, jeg bladrede deres seneste katalog igennem. Jeg ville gerne have haft den lysegrå, men jeg valgte den mørke i stedet, for at undgå en alt for sart farve. Tøjet skal kunne bruges, også i børnehaven, så det giver mening, synes jeg.

Jeg skal lige understrege at vi i den grad er stolte af vores piger, og værdsætter at se dem som hele og selvstændige mennesker. Det er bestemt ikke et indlæg om at have uartige børn det her, men i høj grad bare et faktum, at tiden nu kræver ekstra ressourcer af os voksne. Billederne blev rystede, men prøv I bare at fange 2 lopper, som ikke synes, de ville være bloggerbørn denne dag. Jeg synes nu, billederne er skønne alligevel – jeg fornemmer i hvert fald deres glæde og det tæller i min bog.

Hvilke favoritmærker har I andre mon derude og skelner I mellem weekend- og børnehavetøj?

English recap: Some time back I wrote about little Anna who was sad because her best friend had moved away. We payed the friend a visit in her new house and this helped Anna to understand, that she isn´t gone forever. Her mood is much better – well normal I should say, since a 4 year old never is happy for too long huh?! The clothes are from one of our favorite brands, danish Pomp de Lux – good clothes, nice looking and top quality. As I said, a favorite.

…………………………………