Dorte Bak

My life Lately

∴ Lovehunting and quiet times ∴ Jeg synes, tiden flyver afsted, og jeg gør mit ypperligste for at suge alt det gode ud af dagene. Her er en update fra vores hverdag, som I måske har set i billeder på Instagram.

Jeg når kun sjældent at uploade billeder med sigende beskrivelser på Instagram, så jeg synes ind i mellem, det er sjovt at sætte lidt flere ord på billederne. Hvis du ikke følger med, er du velkommen til at gøre det – mit brugernavn er @by_bakinterior.

Jeg har i den grad blikket rettet indad for tiden – mod familien, madlavningen, affektionen og alle de små ting. Det største der sker for tiden, er mine pigers udvikling. Det er hård nyser at være 4 år, ikke mindst at være forældre til 2 af dem på en gang, men jeg prøver stædigt at huske mig selv på, at det er sundt for deres individualisering og selvstændighed, når de slår på stortrommen. Pyhh altså, nogle dage slipper man bedre afsted med det dersens mor-rolle end andre.

Vi har fået rykket på nogle huslige hængepartier også – helt vildt fedt, når nu man i månedsvis har talt om væggen, der skal males, knagerækken, der skal hænges op, bordet, der skal saves til og legetøjet, som skal ryddes op i. Vi er ikke færdige (bliver man det nogensinde??), men vi er godt tilfredse so far.

Jeg kan ikke rigtig forklare hvorfor, men lige for tiden er jeg ekstra emotionel. Jeg savner min far og min søde mormor, som begge gik bort for seks år siden. Jeg læste lige at et udenlandsk studie har dokumenteret, at sindet kan leve videre, når kroppen dør, og jeg tænker på om min far besøger os nogle gange. Sikke en gang hokus pokus – det er ønsketænkning, men det ville være dejligt at sig “goddaw”. De fine handsker i collagen ovenfor, har jeg fra min mormor. De er lange, lidt i Audrey Hepburn-stil og min mormor, som var dameskrædder har (her løber fantasien nok lidt af med mig) båret dem til fine cocktailfester med bare arme, men været rimelig rå, med en lædermodel i stedet for den blanke satin. Kan I se det for jer? Jeg elsker Audrey Hepburn.

Vores to nye babies, Silke og Arthur, er faldet godt til. De løber ind og ud af huset, snakker og følger efter os overalt, og de er SÅ gode omkring pigerne.

I morgen håber jeg at have et indlæg klar til jer med de sidste billeder fra Thailand, som jeg har glædet mig til at dele med jer. Det er et farverigt indlæg, som man bliver glad i låget af, så husk at kig forbi i morgen. Der holder vi øvrigt en fridag alle fire sammen.

Holder du mon efterårsferie og hvad bliver den brugt på? Jeg håber på tørvejr lørdag, hvor jeg har inviteret til Halloween (u)hygge i haven og det ville altså være træls med silende regn.

…………………………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on Bloglovin, Facebook, Instagram and Pinterest

(Visited 78 times, 1 visits today)

The post My life Lately appeared first on by.bak interior & lifestyle.

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...