Dorte Bak

Vores ferie i Thailand // Inspirationen

Jeg hentede masser inspiration med hjem fra vores ferie til Thailand og Singapore. I dag deler jeg en masse indtryk, både de smukke og de mindre smukke – Thailand og Singapore, som jeg så det gennem min linse.

Jeg kommer nok til at billedspamme jer lidt i dagens indlæg, men jeg har samlet en masse dejlige indtryk fra vores tur til Thailand og Singapore i sommer, og jeg vil så gerne bevare dem et samlet sted, så jeg kan gå tilbage og nyde dem. Mon ikke også I vil holde af dem?

Et af templerne fra Bangkok blev foreviget fra mange vinkler. Thai´erne er pyntesyge og farveglade, og selvom jeg på ingen måde kunne holde ud at omgive mig med al den tingeltangel til hverdag, så er jeg fjollet med det, når jeg er i østen. En anden ting, som optager mig hver gang vi rejser østover, er alle de små templer. Der bliver sat en røgelsespind i hvad som helst og hvor som helst, og de ofrer alt fra en flaske vand til en Mintos. Pigerne syntes, det var ret skørt, men vi var meget enige om, at det så meget smukt ud med alle de farve-eksploderende blomsterkranse. Jeg tror, det er sundt for sindet, at se på.

// Selv en vandmand skal udsættes for flourerende lyseffekter, når man går på akvariebesøg //

// Det er min mand med striber og hat lige der i midten ♥ //

Farverne går igen i alt lige fra tagkonstruktioner, vægfarver, både og endda kranerne, som vi så adskillige af i pink! Det var aldrig sket herhjemme – kan I se det for jer? Lysende turkis, pink og rød må være de mest gennemgående farver, man møder i østen, og det lader ikke til at være til ret stor forskel om du så er i Thailand, Little India eller China Town.

En anden ting, man bliver overeksponeret for, når man rejser til østen, er lyskæder og tingeltang (det, min mand kalder “crap”). Plastikdimser, køb 4 for 1 kr. du ved. Pigerne ville jo have det hele, far ville ikke have noget som helst og mor var selektiv, så det blev til nogle småting fra China Town og deslige.

Hvordan har du det med tingeltangel og lyskæder? Måske vi skal hive ekstra mange farver ind i vores vinterhjem, for at sprede glæden.

English recap: These are the last pics from our holiday in Singapore and Thailand, that I have wanted to share with you. Mainly to keep all my favorite impressions in one post that I, myself, can return to, but I really do hope that you too will enjoy the colorful beauty from a summer paradise.

…………………………………..

LINKS & CREDITS
Photos by Dorte Bak ©
Follow this blog on Bloglovin, Facebook, Instagram and Pinterest

Vil du læse om vores ferie og planlægningen af den, så se mere her

Jeg slutter indlægget af med mit yndlingsbillede fra hele feriealbummet – jeg synes billedet er smukt, stilfærdigt og uskyldigt, og det sammenfatter på mange måder mit minde om ferien. Den var virkelig skøn ♥

(Visited 81 times, 1 visits today)

The post Vores ferie i Thailand // Inspirationen appeared first on by.bak interior & lifestyle.

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...