Dorte Bak

Gratis familie kalender til dig

I dag har jeg en lille gave til jer, som ønsker at holde styr på familielivet – jeg har nemlig designet en kalender, som du gratis kan downloade og printe til eget brug. I får selvfølgelig mine tips til god familienplanlægning og samtidig noget om at tilkøbe hjælp til mad og indkøb.

Jeg er en stor fan af planlægning og struktur. Det har jeg været i mange år, og har nok bare erkendt, at selvom det hverken er sexet eller kreativt, så frigør det en masse ressourcer til gode ting i dagligdagen. For mit eget vedkommende, er det hverdagsstruktur og planlægning, som har gjort plads til at blogge, og det kan I sikkert godt forestille jer, har været positivt for mig?!

Nu nærmer sig et nyt år, og jeg har konstateret, at det vi mest mangler i vores familie, er et samlet overblik over hinandens aftaler og aktiviteter. Vi har jo vores favoritgadget på køleskabet, ugeplanen fra Kikki.k men i forhold til alle vores forskellige aktiviteter, hentedage og aftaler, så har 2014 mildest talt været kaos med min private kaldender, arbejdskalender, køkkenkalender og Mortens kaldender … Behøver jeg sige, at vi har misset et par aftaler – pinligt, når man i vennekredsen bliver kaldt Hr. og Fru Excel, ikke?!

Jeg har derfor taget action på eget behov og lavet en familie kalender (Family Planner lyder altså bare bedre, ikke?!), som har plads til alle vores aftaler. Jeg har lavet det første kvartal klar, og når jeg nu alligevel har lavet den, så tænkte jeg, at I lige så godt kunne få den også. Derfor kan I GRATIS DOWNLOADE kalenderens første kvartal her. Giv tid til at hente filen, hvis den er langsom, den skal nok komme. Psst, bare for en god ordens skyld, så husk lige at selvom den er gratis, så må den selvfølgelig ikke sælges, kopieres eller bruges til andet kommercielt uden min accept af det

Kalenderen har en side pr. måned med 5 kolonner, således man kan skrive familiens navne ind (håber ikke I er for mange, som har flere end 3 børn derude). For vores eget tilfælde bruger vi den sidste kolonne til at skrive kommentarer i, f.eks. når mormor henter eller andet praktisk.

Jeg glæder mig til at tage hul på 2015 med kalenderen, og håber at I er nogle derude, der også kan få gavn og glæde af den?

For lige at vende tilbage til ugeplanen, så er det geniale ved den, at man kan lave madplaner. Vi har prøvet kræfter med flere modeller, som fungerer rigtig godt men alt efter vores humør, økonomi og vaner, så skifter vi mellem selv at stå for planlægningen til i perioder at benytte os af hjælp nogle af dagene. Der findes jo efterhånden mange slags madleveringsordninger, men vi har konkret erfaring med to ordninger, som vi har været rigtig godt tilfredse med: RetNemt.dk og nemlig.com.

I travle perioder, hvor vi selv har fantasi og overskud til planlægningen af ugens retter, har vi benyttet nemlig.com. Det er ikke noget, vi gør fast, men det er et godt kort at have på hånden – også op til en fødselsdag, hvor der skal slæbes rigtig mange varer hjem. RetNemt.dk prøvede vi på opfordring fra et vennepar, mens jeg var på barsel. Da magtede jeg slet ikke at lave mad eller for så vidt at interessere mig for mad – jeg skulle bare have kage, you know. Siden har vi været koblet på programmet flere gange, og været glade for at få lidt variation ind i vores hverdagsmad. De har mange temaer at vælge mellem lige fra børneretter, familiekassen over i en luksusret, som skal kæles frem. To ting, som jeg især synes er genialt, er, at der er angivet hvor lang tid, du skal bruge på at tilberede retten, men også at ingredienserne kommer i det antal og mål, som du skal bruge. Det betyder helt lavpraktisk, at du nærmest ikke skal bruge måleskeer og lignende, men også at du ikke behøver have ingredienser i huset udover måske lige lidt salt og peber. Vi har fået udvidet vores repertoire en hel del gennem ordningen, og f.eks. kan vi takke RetNemt for at vi i dag er blevet virkeligt glade for indiske retter.

Der findes jo andre ordninger, som ser fornuftige ud også, f.eks. Aarstidernes og SkagenFood. Hvilke har I eventuelt erfaring med – godt og skidt er velkomment i kommentarfeltet, så vi kan blive klogere alle sammen.

English recap: Good family planning is essential for the right daily balance of duties and fun. In our family we need a good overview of each others activities and therefore I have designer a family planner that I have chosen to share with you guys. Download your FREE PRINTABLE FAMILY PLANNER here.

……………………..

LINKS & CREDITS
Photos Dorte Bak ©
Follow this blog on Bloglovin, Facebook,
Instagram and Pinterest

Indlægget indeholder affiliate links, det kan du læse mere om her

(Visited 999 times, 18 visits today)

The post Gratis familie kalender til dig appeared first on by.bak interior & lifestyle.

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...