Dorte Bak

DIY gavemærker og pynt

Skal du til at pakke gaver ind, og vil du gerne forberede lidt, men ikke for meget? Her er et par nemme tip til gavemærker og pynt, som kun kræver lidt “D-I-Y”-forberedelse og gør pakkerne personlige.

Det behøver jo ikke være kompliceret, så hvis du starter med at købe pænt papir, indpakningsposer og bånd, er du allerede godt på vej. Vil du give gaverne et personligt præg, så kan du lave personlig pynt og gavemærker, som ikke kræver det helt store tidsforbrug.

// Materialer fra Lucis Kaas, Søstrene Grene, Ferm Living og Panduro Hobby, se mere her //

Jeg har købt gavemærker i Søstrene Grene og glimmer i Panduro Hobby, fordi det er lidt finere og glimter lidt ekstra. På et underlag har jeg drysset et godt lag glimmer ud, på gavemærket har jeg sjusket lidt lim på og blot duppet mærket ned i glimmeret. På samme måde har jeg gjort med små kogler, som har fået bare en snert af glimmer i en diskret brun farve, så det ikke skriger til himlen. Glimmer- og limresterne på underlaget kan sagtens blive til noget også, så jeg har trykket et par brune stickers over det sidste, som jeg kan bruge til at lukke silkepapirspakker med.

Sidste år lavede jeg akvarel gavemærker, som jeg stadig har nogle af, så dem bruger jeg igen i år. De blev ret fine, synes jeg, og var også nemme at lave. Få ungerne til at lave små streger, hvorefter du med rigelig vand laver akvarelmønster på.

Det var bare lige dagens hurtige tip. Der er jo ikke det store nytænkning i det, men nogle gange kan man bare lige skubbes over i en anden genre, når man ser, hvad andre gør.

Jeg talte med en forleden, som fortalte, at de fleste først pakker deres julegaver ind på selve juleaften – I ved, så lidt hastigt. Gad vide, hvad I andre gør? Jeg ved jo I er nogle derude som også gør lidt ekstra ud af det, men hvornår foregår indpakningen hos jer??

English recap: I made some gift tags with glitter and glue. They are very simple but do the job perfectly and no one says you have to use a huge amount of time just to make it personal, right?!

………………………..

LINKS & CREDITS
Photos Dorte Bak ©
Follow this blog on Bloglovin, Facebook,
Instagram and Pinterest

Find flere juleindlæg

(Visited 143 times, 4 visits today)

The post DIY gavemærker og pynt appeared first on by.bak interior & lifestyle.

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...