En single (mig) after dark. Et sjældent indblik.

Jeg hørte i går i nyhederne, at flere og flere unge og voksne vælger singletilværelsen fremfor parlivet. Og når man ser på det spændende og stimulerende liv, vi singler fører, er det da heller ikke svært at forstå.

For at forberede dig på, hvad der venter og gøre dig bedre i stand til at træffe dit valg, vil jeg her give dig fem råd med på vejen, når det kommer til en singles liv efter mørkets frembrud. For især her har vi singler mulighed for at udfolde os og føre rige og skægge liv.

1) Altså. Som single har du rig mulighed for at fordybe dig i stimulerende og hippe interesser og på den måde få et massivt forspring street credit-wise.

Læs for eksempel smarte, anmelderroste tegneserier:

Eller hav en bogvogn stående med skønne titler, der signalerer frihed, kvalitet og overskud:

Men pas for guds skyld på fælden med altid at forfalde til chick litt, fordi du har så meget tid, at du jo bare kan læse det andet en anden dag. Pas især på alt af Marian Keyes – og lad være at lade det ligge og flyde i sofaen. Lad også være med selv at ligge og flyde i sofaen.

2) Som single har du tid til at dyrke dig selv og din krop. For eksempel kan du lave et feltstudie i, fra hvilke vinkler dine ben ser tyndest ud. Det vil helt sikkert komme dig til gavn:

3) Dyret er menneskets bedste ven og siger om dig, at du godt kan være i et forhold, fordi du kan passe et dyr og få det til at overleve udvikle sig. Jeg har for eksempel en guldhamster, som jeg har megen glæde af. Og han er altid med på fis og ballade. Hvilket er vigtigt for en single.

Husk her de rette accessories, der signalerer ‘jeg tager det sgu ikke så tungt’ eller ‘alene? Ikke mig’

4) Orienter dig bredt, når det gælder nye måder at kommunikere på. Så er du både hip og tilgængelig. Pas på med at virke som om du bare tilmelder dig og ikke helt ved, hvad du laver. Det giver ikke street cred.

5) Gå i seng, når nok er nok – og glem aldrig dit perspektiv på verden. Singler har det med at være selvcentrerede.


Arkiveret under:I Danmark er jeg født, Lidt godt til sjælen, Litteraturfashionista, Min dagbog, Tegnede ting og sager Tagged: guldhamster, I skovens dybe stille ro af Malin Biller, kæledyr, single after dark, singleliv, singletilværelse, Små dyr af Ina Korneliussen, tea for two, Under dynen af Marian Keyes
  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...