Camilla Cecilie

Opgraderet chokolademousse – RAW

Jeg har tidligere præsenteret jer for en RAW chokolademousse, på det tidspunkt var den meget bastant og mørk. Den var ikke optimal til mine smagsløg. Derfor har jeg leget lidt med opskriften, og gjort den mere Camilla venlig.
I fredags skulle jeg lave chokolademousse til mine skønne kollegaer, da vi havde sundhedsuge var det jo optimalt, at servere en udgave uden gluten, mælk og sukker. Den var et hit, og hvis jeg selv skal sige det, var den også ret vellykket. Der var heldigvis noget tilbage, så Guldklumpen og jeg har spist chokolademousse til morgenmads-snack lørdag morgen, og lørdag aften….og igen søndag eftermiddag

Jeg lavede en kæmpe portion, men hvis det kun skulle være til mig, ville jeg gøre følgende.

Du skal bruge:
– 1 avokado
– 2-4 dadler
– 1 tsk kakao
– Appelsinjuice
– Honning efter behov

Jeg gjorde:
Først lagde jeg dadlerne i appelsinjuice, så de blev ekstra bløde. Tag kødet fra avokadoen og blend det sammen med dadler, kakao og appelsinjuice til det kører rundt. Smag til med ekstra kakao og honning – bare et par dråber af gangen.

Nydes afkølet hele døgnet

Tip: pift eventuelt smagen op med kanel, vanilje eller måske chili.

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...