Proenza Schouler // Udsalg
Som jeg tidligere har skrevet, er jeg helt tosset med udsalg, men jeg synes faktisk, at jeg har holdt mig overraskende godt på måtten i denne sæson. I sidste uge blev jeg dog fristet over evne, da Net-a-Porter kørte anden runde af deres udsalg og satte et par sandaler i holografisk læder ned med 50%. Jeg har allerede et par i modellen købt for et par år tilbage, så jeg tænkte ikke mange gange før de røg i kurven. Desværre kan jeg ikke rigtig fange den holografiske effekt med kameraet, men mon ikke de snart kommer på ude i verden – så må I få et bedre billede.