I ugens løb: Dress-gate! Tænk, tast, tal.

Her i ugens løb er der særligt én beklædningsgenstand, der er blevet diskuteret heftigt. Nemlig den sorte kjole som Nikita, formand for KU på Lolland/Falster, havde på til deres 110 års jubilæum. En kjole som var hellang, men noget bar på toppen. Kjolen (og nok især pigen i den, som i øvrigt i dén grad kunne bære den!) blev offer for megen hård kritik på de sociale medier. Åbenbart især af andre kvinder, hvilket egentlig har undret mig. Hvorfor? En smuk pige i en kjole der viser dele af hendes krop. En pige der åbenbart både er velformuleret, og hviler i sig selv. Og som er på et tilfældigt billede fra en fest. Hvorfor skal hun svines til? Åbenbart i så høj en grad, at hun nu medvirker i flere artikler og har været i tv…

Nikita beskriver selv så fint og velformuleret forløbet her, og kommer med en masse gode pointer, som jeg bestemt synes er værd at læse.

Jeg må indrømme, at jeg har det lidt sådan med kjolen, at det er hver ting til sin tid. Havde det været en stor fest ved stranden i LA, så synes jeg kjolen havde passet perfekt. Eller sågar bare en dansk sommerfest. Men det er mere noget med selve stilen i kjolen. En flot bikini-overdel kan sagtens gøre det ud for en top om sommeren (evt. med et par højtaljede shorts el. lign til), men om vinteren virker det en smule malplaceret. Men det er jo udelukkende set udfra mit modeperspektiv og personlig smag. Og det perspektiv og den smag deler alle andre jo ikke nødvendigvis.

Der er dog kæmpe stor forskel på, om man nøjes med at tænke det, eller siger det til personen. Jeg er så træt af, at alle andres normer, meninger og smag må være den endegyldige. Det kan man også sagtens sige, er bagsiden af blogger- (og socialemedier) medaljen. Pludselig kan alle offentligt mene noget til alle om alt, og det har aldrig været nemmere at få det tydeliggjort. Og lysten til at lytte til andres argumenter og forslag, har aldrig været så lille.

Jeg kan egentlig godt lide at diskutere og debattere (dog skal der være noget mere kød på emnet, end en udringet kjole!), og det er fordi, jeg får udvidet min horisont, og enten bliver endnu mere bekræftet i, hvordan min holdning er, eller bliver inspireret til at ændre den. Men det kræver jo, at man er villig til at lytte, også når bølgerne går højt, og det kan -helt ærligt- være super svært. Det forstår jeg godt.

Når jeg bliver revet med, så siger min mand altid: “Tænk, tast, tal” (jeps, han har været i mili). Og han har jo ret.

Og ps. så er jeg i øvrigt så træt af, at selv større, respekterede medier får en masse af deres nyhedshistorier gennem de sociale medier, og lukrerer på folks sensationslyst. Lige nu virker det til, at alt skal blæses op, så vi kan sidde hjemme i sofaen, og krumme tæer over andre mennesker. Det er en rigtig skidt udvikling, og noget vi alle bør være med til at stoppe. Vi bør da være for gode til at lade os rive sådan med? Næ, tv skulle i stedet begynde at genudsende det opstillede “Jerry Springer”, så kan vi få lidt afløb der, og så være søde ved hinanden i stedet ;) Hvilket I i øvrigt altid er herinde, stor ros, anerkendelse og tak for det <3