Husk det lige…

Da jeg var yngre – ok, faktisk indtil for ganske få år siden – havde jeg en skidt vane. En vane der drænede mig. Og jeg er ikke alene om den. Jeg vil tro, at den ligger nummer et over ærgerlige ting, man kan bruge sin tid på. Især for piger. Langt over at bide negle og lignende sager.

Jeg sammenlignede mig med alt og alle. Hvilket nemt bliver en øvelse i at slå sig selv i hovedet. Det er hverken konstruktivt eller opbyggende og jeg må give Roosevelt ret: Det var en glædestyv af kaliber.

Betyder det så, at man ikke må drømme eller efterstræbe noget? Sætte barren lidt højere for sig selv? Nej, selvfølgelig ikke. Gør endelig det. Mål og pejlemærker er gode. Synes jeg.

Problemet opstår, når man bliver så opslugt af sammenligningslegen, at man kun ser på, hvad man ikke har og helt glemmer at kigge efter de gode, små og store ting man rent faktisk har eller kan.

Det kan være meget fint at huske på, når man navigerer rundt i ‘Store-slå-sig-selv-i-hovedet-måned’ a.k.a. januar. Og når man bevæger sig rundt i verden generelt. Hvad end det er veninder, kollegaer, bloggere, fitnessguruer, celebriteter eller nogle helt andre man måler sig op imod.

Mit liv er ikke rosenrødt, men jeg vælger aktivt at se det gennem de lyserøde briller.

Det er det, jeg gerne vil dele her.

Og jeg gider ikke at bruge min tid på at sammenligne mig, mit liv, arbejde eller min maves fladhed eller mangel på samme med andres.

Men jeg vil gerne glædes og begejstret over andres resultater. Fejre dem, dele dem og beundre dem.

Ligesom jeg vil det med mine egne.

Falder I også i sammenligningsfælden?

ENGLISH RECAP: When I first read the quote above it was like finding a missing piece in a puzzle. I didn’t realize how much it drained me to constantly compare myself, my looks, my work etc. with others. Now I strive to be thankful for what I have and to admire and celebrate the achievements of others without reflecting them on myself.