Emily Salomon

Læseklub i marts: Hvor blev du af Bernadette

Jeg er ved at læse de sidste sider af februar måneds bogklubsbog og glæder mig helt vildt til at tale med jer om den i slutningen af måneden. Og så glæder jeg mig til at løfte sløret for marts måneds bog: Hvor blev du af Bernadette af Maria Semple. Det er altså den vi læser i marts og diskuterer i slutningen af marts, men så har I lige et par uger til at købe eller låne den :)

Læs evt. ‘reglerne’ for læseklubben her.

Bogen har et par år på bagen og jeg kan huske, at jeg skrev den på min læseliste for nogle år siden, men fik aldrig gjort mere ved den. Men nu skal det være og jeg håber, I har lyst til at læse med.

Om bogen
Hvor blev du af Bernadette handler om en anerkendt og prisvindende arkitekt fra Los Angeles, der efter en traumatisk oplevelse havner i eksil i Seattle sammen med sin familie. Hun udvikler en voldsom social fobi og får ordnet alle sine ærinder via nettet af en virtuel, indisk assistent. Og har det derfor en kende stramt med, at hendes superbegavede datter ønsker sig en familietur til Antarktisk på et krydstogtskib, som belønning for flotte karakterer. Bernadette ser derfor ingen anden løsning end at gå under jorden. Hvilket resulterer i at familien sætter en skør og morsom eftersøgning i gang.

Fra bogens bagside: “Hvor blev du af Bernadette er et uforudsigeligt og vanvittigt læseridt om hvor svært det kan være at passe ind i de sociale rammer. Det er også en rørende fortælling om et misforstået geni og en mor og en datters rolle i en absurd verden”.

Jeg synes i alle tilfælde at det lyder godt og håber at det holder stik. Har læst en del gode anmeldelser af den (bl.a. af en af mine yndlingsforfattere, Jonathan Franzen), så mon ikke.

Nu vil jeg smutte ned til poolen og læse videre ;) Kunne godt vænne mig helt til det her ferie og ikke mindst Dubai…

I dag skal vi på den store shoppetur (jeg kigger på dig Balenciaga-computer-sleeve) og i souk’en. Bliver godt. Men først pool og bog.

  • Love
  • Save
    22 loves 9 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...