Lille ændring – stor forskel

Selvom det er under et år siden, jeg flyttede ind i min lejlighed, så var jeg begyndt at blive lidt træt af mit soveværelse på det seneste. Eller måske ikke så meget soveværelset, men mere specifikt min sengetæppesituation.

Sengetæppet var ikke en ny sag, men har været med mig siden jeg lavede mit soveværelse om i min gamle lejlighed. Og som sidenhen er blevet gnasket lidt i af en vis hund, der ganske sjældent (heldigvis!) ulejliger sig med at tygge lidt i sengetæpper. Især hvis de er af den vatterede slags og man kan hive vat ud af dem. Det kan man af Hay-sengetæpper, skal jeg sige jer.

Sådan så det ud før.

Og ja, det er en stor, snorksovende border collie (af den slags der lejlighedsvis smager på sengetæpper), der ligger der i sengen og gasser sig. Skurk. Søde, søde skurk, som jeg altså må erkende, at jeg savner en hel del efter en uge væk hjemmefra.

Plejer at kunne få tilfredsstillet mit minimumhundeklapningsbehov nogenlunde på rejser. Ved at (fodre og) snakke med gadehunde eller ved simpelthen at spørge fremmede mennesker, der lufter hund, om jeg må sige hej til deres hund. Meget pinligt for dem jeg rejser med. Men god måde at falde i snak med folk på.

Den går dog ikke rigtigt her i Mellemøsten. Her er hunde, men det er altså meget sparsomt. Så Penny kan godt forberede sig på skamklapning i morgen.

Men tilbage til sengetæppesnakken. Således ser det ud nu.

Det grå Hay-sengetæppe er skiftet ud med et i mørkeblå velour fra Broste Copenhagen. Som forhåbentlig ikke smager godt, hvis man er en hund. Måske hundepuden er den eneste slags hund, der skal være i sengen fra nu af, nu når jeg tænker over det ;)

Er helt betaget af kombinationen af mørkeblå og sart lyserød.