DIY: Hæklet barnevognskæde med farverige små vimpler

Hvis du har fulgt med her på Farmorfabrikken et stykke tid, så ved du, at jeg har en svaghed for to ting: Arne & Carlos’ julekugler og barnevognskæder.

Nogle mennesker får en instinktiv trang til at dufte til blomster, som de går forbi (fx mig). Andre mennesker kan fysisk ikke holde sig tilbage og bliver bare nødt til at klappe den hund, de møder på deres vej (fx mig). Og så er der mennesker, der får kriblen i fingrene, når de tænker på julekugler og barnevognkæder.

Mig.

Nu er der jo et par måneder til jul, så jeg har i stedet kastet min kærlighed over en idé til en barnevognskæde, som jeg længe har haft. At hækle små vimpler. Jeg har syslet med opskriften i lidt over en uge. Den er ellers temmelig simpel, da det trods alt er begrænset, hvor mange måder, du kan hækle en vimpel på.

Men jeg vil mene, at der er to forskellige måder og der faktisk er en forskel (læs her). Jeg har valgt den ene måde. Og den har jeg baseret en hækleopskrift på, som du kan fingrene i, hvis du læser videre lige her …

Materiale skal du bruge:

Bomuldsgarn, fx Hjertegarn Cotton nr. 8
Hæklenål 3
Krokodilleklips

Hæklemasker du skal kende:

lm = luftmasker
fm = fastmasker
m sm = masker hækles sammen
km = kædemaske
vm = vendemaske (det samme som en lm)

Opskrift:

Vimpelstørrelse = ca. 4,5 x 4,5 cm

Vimpler:
Begynd: Slå 15 lm op (hvoraf 15. lm er 1 vm)

1. række: (stik ned i 2. maske fra nålen) 14 fm, 1 vm
2. række: spring 1 maske over, 11 fm, 2 m sm, 1 vm
3. række: spring 1 maske over, 10 fm, 2 m sm, 1 vm
4. række: spring 1 maske over, 9 fm, 2 m sm, 1 vm
5. række: spring 1 m over, 8 fm, 2 m sm, 1vm
6. række: spring 1 m over, 7 fm, 2 m sm, 1vm
7. række: spring 1 m over, 6 fm, 2 m sm, 1vm
8. række: spring 1 m over, 5 fm, 2 m sm, 1vm
9. række: spring 1 m over, 4 fm, 2 m sm, 1vm
10. række: spring 1 m over, 3 fm, 2 m sm, 1vm
11. række: spring 1 m over, 2 fm, 2 m sm, 1vm
12. række: spring 1 m over, 1 fm, 2 m sm, 1vm
13. række: 2 m sm, 1vm
14. række: 1 km, luk af

Hækl i alt 6 vimpler.

Kæde:

Lav 100 luftmasker. Nu skal første vimpel hækles på. Det gør du ved at stikke hæklenålen ned i det første maskehul på vimplens bredeste del og lave en fastmaske. Du skal hækle 14 fastmasker på selve vimplen. Derefter hækler du 3 luftmasker (= afstanden mellem de enkelte vimpler) og hækler igen 14 fastmasker på næste vimpel. Forsæt således til alle 6 vimpler er hæklet på. Hækl 101 luftmasker, vend, og hækl kædemasker hele vejen tilbage igen. Luk af og hæft ender.

Bind en krokodilleklips fast i hver ende af kæden, så den passer til barnevognens bredde.

Læs også om:


Farmorfabrikken testet af hverdagen

Sneak peak på tv-perle-projekt

DIY: Lille hæklet hund

DIY: Marapyttas babysutsko

The post DIY: Hæklet barnevognskæde med farverige små vimpler appeared first on Farmorfabrikken.

  • Love
  • Save
    73 loves 6 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...