Ninna Rahbek Schou

2014


Jeg fik nye flotte briller fra FOOF, og jeg er stadig vældig glad for dem, kvaliteten er altså helt i top:-)

Jeg var med til et fantastisk foredrag holdt af de skønne damer der står bag Naturazin. Jeg er vild med deres tilgang til at få et sundere liv, både mentalt og fysisk. Jeg blev vildt inspireret og havde mange gode intentioner, men kort tid efter blev jeg jo gravid, og ramt af voldsom kvalme, så jeg spiste det jeg kunne holde ud, hvilket var en meget mærkelig blanding af fødevarer.
Nu er jeg klar til tage de sunde briller på igen, og jeg har fundet bogen frem!! Jeg vil af med de ekstra gravid kilo inden det bliver sommer!

Ham her fyldte naturligt nok en ret stor del af 2014, han så sød at mit hjerte smelter <3

Et af de meget få outfit billeder fra 2014, jeg fandt mig aldrig til rette i gravid outfit billeder, og inden jeg offentliggjorde graviditeten, så havde jeg bare intet overskud pga kvalme, og følte mig i øvrigt ikke godt tilpas i noget tøj overhovedet. Men her dog i jogginbuks og strik:-)

Jeg prøvede også solbriller fra FOOF, og var slet ikke så sur som jeg så ud:-) Mega lækre solbriller i øvrigt!

Min dejlige lille batman (til højre) 2014 har været superheltenes år for Sylvester, og favoritterne er Hulk, Batman og Spiderman:-)

Jeg fortalte om vores huskiggeri, en proces der virkelig greb om sig, og som endte med at sende os til en ny by i et næsten nyt og meget skønt hus. Jeg er slet ikke i tvivl om at vi bliver SÅ glade for at bo i Gl. Rye:-)

Jeg spiste lækre påskeæg, og i øvrigt voldsomt meget slik i 2014, og det betaler jeg så prisen for nu med lidt for mange kilo på bagdelen! Sådan en graviditet kan blive en undskyldning for rigtig meget slikspiseri!!

Vores gamle stue, med nye tæpper til en slidt og grim sofa. En ny sofa står øverst på ønskelisten i 2015, hvilken skal vi gå efter??

Jeg fortalte Jer om den kommende lillebror, og fik simpelthen så mange søde og rørende hilsner, både her på bloggen, men så sandelig også på IG. Jeg havde sådan glædet mig til at dele nyheden, og det var skønt endelig at få det ud:-)

I Juni måned var vi til min søsters bryllup, hun blev gift med sin kæreste Gitte på Rådhuset i Århus. Det var simpelthen den fineste dag med fejring af kærligheden:-) Jeg havde lillebror med i maven, og faktisk skal han have en lille kusine til marts. Min søster gravid og jeg skal være moster for første gang. I kan se flere bryllupsbilleder her

I Juli måned var vi på ferie på Malta, vores sidste ferie som en familie på 3, så vi havde valgt at gå all in med charter og all inclusive. Malta kan virkelig anbefales som feriested, Sylvester snakker stadig om det:-)

Et af de få outfit billeder med maven, der er vist et par måneder til termin her, og det føles allerede som 100 år siden at jeg rendte rundt med sådan en giga fodbold på maven.

Sylvester blev 4 år, og havde en fest med fejring to dage i træk. Han er ret vild med gaver som det tydeligt ses:-) Han er ved at åbne en gave med de her magneter, dem kan jeg altså virkelig anbefale som legetøj til nærmest alle aldre, de kan virkelig få sat fantasien i spil.

Jeg fik også lavet en masse krea i 2014, her er det en patchwork pude (mere) til soveværelset

Og her er det sengetøj i Liberty stof til babydynen som var en del af det vi fik pakket i tasken til sygehuset.
Og så kom han ENDELIG, 2 uger over termin, vores lille (store) Louis som er den sødeste søde baby. Mild og glad, og for det meste tilfreds med livet. Han har uden tvivl været højdepunktet i 2014.
Jeg rundede året af i December med at vise jer rundt i vores nye hus. Vi er ikke flyttet ordentlig ind i alle rum endnu, det må komme hen ad vejen. Nu glæder jeg mig bare til forår og til at komme ud i min helt egen have:-) I kan se alle billederne her


Jeg fik ikke blogget så meget i 2014, men det betyder ikke at jeg er færdig med bloggen. Det handler bare om at tiden ikke altid er til det, eller at jeg ikke føler jeg har noget spændende at bidrage med her på www.
Jeg er vildt glad og taknemmelig for Jer der stadig læser med, og ikke mindst for de kommentarer jeg får. De betyder altså mere end I måske lige regner med. Da jeg begyndte at blogge for 4 år siden var kommentarfelterne altid prop fyldte rundt omkring. Sådan er det ikke mere, jeg tror udbuddet er blevet større, og mange læser med fra tablets og telefoner, og der er det lidt mere besværligt at skrive en kommentar. Så TAK til jer der gider bruge tiden på det, det er virkelig værdsat her på den anden side af skærmen:-)

Jeg glæder mig til at komme i gang med 2015, og forhåbentlig også få lidt mere gang i bloggen:-)
  • Love
  • Save
    6 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...