Da jeg satte denne cheeseburger på sidste uges madplan, gik det op for mig, at jeg faktisk ikke har én eneste opskrift på en helt klassisk oksekødsburger herinde. For et par år siden havde det måske givet fin mening, eftersom jeg dengang ikke spiste burger med okse, men inden for det sidste års tid er det i høj grad ændret sig, og jeg har snart ikke tal på, hvor mange burgere jeg har spist ude. Men måske det netop er dét, der er “problemet”. Jeg spiser stort set altid burgere ude, og så ender de jo ikke på bloggen. Jeg tror, det har noget at gøre med, at jeg har det sådan her: Hvis man skal have burger, skal det gøres ordentligt! Bevares, et stykke kød smækket mellem noget brød med lidt ketchup og ost kan nok aldrig blive helt dårligt, men der skal altså mere til, for at den kommer helt op og ringe for mit vedkommende. Til dato er den bedste burger, jeg har smagt, fx den de serverer på Cafe Sokkelund på Frederiksberg, hvor nogle af forcerne bl.a. er 1) brødet, som er helt perfekt og sødt og brioche-agtigt (og fyldt med gluten!), 2) bøffen, som er smagt til med andet end bare kød (jeg kan dog ikke sætte fingeren på hvad specifikt) og 3) den relish af tomat og løg, som er med til at give en helt perfekt burgeroplevelse. Et ekstra aspekt er i øvrigt de lækre pomfritter med hele tre slags dip, men i dag skal det bare handle om burgeren.
Jeg satte mig altså for at genskabe denne burger i mit eget køkken. Eller, det er faktisk løgn, for det er først nu, når jeg sidder og skriver indlægget her, at det går op for mig, hvilken burger min burger endte med at ligne, men uanset om inspiration er bevidst eller ubevidst, synes jeg, at credit skal tilegnes, hvor det er fortjent.
Min burger endte med at være et fænomenalt (hvis jeg selv skal sige det!) sammensat måltid af en bøf, der har vundet DM i BBQ, en tomatrelish udviklet af en af de dygtige Gastromænd og nogle burgerboller, som jeg selv endte med at freestyle (meget løst inspireret af denne opskrift) ud fra et udgangspunkt bestående af en rest squash, lidt æg, noget ost og lidt pofiber. Og de burgerboller er faktisk nok de bedste af LCHF-varianten, jeg har lavet nogensinde. Selv bedre end dem her, som ellers også er gode. Måske bollerne vandt yderligere på, at selve burgerindholdet var så velsmagende. Det er muligt. Men hvor jeg tit synes, at andre LCHF-burgerboller kan være lidt for enten æggede eller bare smage af for meget, var de her helt tilpas både bløde og seje og salte og søde på én gang. På den der måde, som burgerboller skal være, hvis de er virkeligt dygtige til at være burgerboller, I ved?
Jeg ved ærligt talt ikke, hvad mere der er at sige. Jeg elsker burgz! Jeg har nu lavet én burger, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde får lavet andre selv! Men det i sig selv er vel også en god ting? (hvis man lige ser bort fra det der med at en madblog egentligt gerne vil have nye opskrifter indimellem…)
Velbekomme!
Indlægget kan indeholde affiliatelinks.