Okay, de her boller, ikke, de er muligvis Guds gave til LCHF’ere. I hvert fald i nybagt eller genlunet tilstand. De er måske, formentligt, højst sandsynligt noget af det mest overbevisende LCHF-brød, jeg har smagt. Jeg tog første bid og måtte næsten knibe mig selv i armen for at forsikre mig om, at jeg ikke drømte. Okay, måske overdriver jeg, men jeg lover jer, at de her boller er den nyeste og bedste tilføjelse til mit LCHF-arsenal.
Jeg spiste den første bolle nybagt med smeltet (tand)smør og pålægschokolade (hvilket naturligvis har været med til at blødgøre oplevelsen!). Den næste spiste jeg dagen efter til fredagsmorgenmad på mit job. Den tredje og fjerde (og femte og sjette og syvende… ok, I er med) spiste jeg og har jeg planer om at spise og nyde løbende i løbet af det næste stykke tid. Jeg fryser nok de fleste, men de kommer vist ikke til at holde forfærdeligt længe alligevel. Og så snart den portion er væk, har jeg planer om at bage en ny.
Fra nu af bliver jeg måske også typen, der har mine egne fødselsdagsboller med til kagebord til familiefødselsdage. Hidtil har jeg bare spist de almindelige boller, fordi de smager fantastisk, og jeg alligevel ikke har troet, at jeg kunne lave en realistisk efterligning. Det kunne jeg heller ikke – indtil Rikke udviklede denne opskrift og var så venlig at dele den med os andre. Så nu kan jeg også gå til fødselsdag uden nødvendigvis at skulle bruge hele den efterfølgende dag på at have gluten-tømmermænd. Jeg er begejstret, hvis I skulle være i tvivl – og det bliver I også, når I prøver dem, hvilket jeg håber (for jer) er meget snart.
De er hverken æggede eller overdrevet svampede, og de smager ikke af kokos eller marcipan. De har mere “bid”, end LCHF-brød normalt har, selv om de selvfølgelig stadig ikke “giver igen” på samme måde, som almindeligt glutenbrød gør (jeg håber, I ved, hvad jeg mener, når jeg siger “bid” og “give igen”). Jeg opbevarer dem på køl pga. æggene og osten, men helt kolde, synes jeg, de bliver lidt for kanonkugle-agtige i det (netop fordi osten jo stivner helt), så jeg luner dem kort i mikrobølgeovnen – så er de som nybagte – og resulterer desuden i det der rare fænomen, hvor både smør og chokolade smelter delvist. Ikke værst! (jeg bruger i øvrigt Toms’ pålægschokolade med 70% til dette formål)
Det var det, hejhej, nu går jeg ud og smører mig en bolle til, tror jeg!
Indlægget kan indeholde affiliatelinks.