Hvorfor (påske) slik bør stå i et hvert medicinskab

Såeh… Virgil er ved at være ovenpå igen…

Sådan cirka

- Altså hvis man ikke tæller natlige hosteanfald og 4 5 dages ongoing tynd mave med – ja så er han ved at være ovenpå.

Jeg har tilgengæld tilbagevendende lyst til at hænge mig i baghaven efter mere end to uger uden – eller næsten uden – et eneste sekund uden børn – men da vi hverken har træer – eller noget andet højere end 120 cm, nøjes jeg med at implodere.

Ærligt, så lever jeg i perioder fra det ene sugarrush til det andet. Der er meget langt fra klid-idyllen og til den virkelighed, hvor dagen starter klokken 05, og hver morgen er en afvejning af, hvem der kan komme af sted. Skabene bliver støvsuget for alt, der indeholder sukker, og jeg har lange indre dialoger, om hvornår jeg kan tillade mig at tage et glas Zero….

Altså… Hvis jeg står op klokken 05, og almindelige mennesker står op kl 09, så vil klokken 08 være klokken 12 for almindelige mennesker – og så er det vel ok at snuppe et fix?

Jeez…

Midt i al elendigheden skal man ikke glemme selvironien, vel?

Nå, men nu er det påske, og sikke en af slagsen. Jeg nåede hverken gækkebreve, påskepynt, trille æg, puste æg, gemme æg, købe æg – eller i det hele taget andet med æg. Vi har ikke engang fået stillet så meget som en lillebitte kylling frem, eller fået vandet karsen, som Alma har groet i børnern. Måske har vi skadet vores børn for livet, og når de som voksne sidder med store identitetsproblemer hos terapeuten, så var det lige præcis denne påske, som gjorde udslaget.

Jeez…

Når nu forældrene (tydeligvis) ikke kan slå til, så er det godt at posten gjorde det, da der for en uges tid siden landede en pakke chokoladegodter fra Sv. Michelsen. Helt ærligt, når man får tilbudt chokolade lige til døren, så siger man altså ikke nej… Og slet ikke, når der ikke står Xtra eller Faktalade i nakken, og slet slet ikke, når der er tale om fyldte godter med marcipan og nougat… Slet slet ikke…

Måske skulle man have lavet et større arrangement med at anrette dem, men de røg direkte ned i den sukkerhungrende abstinensfyldte krop, og forsødede lige i det øjeblik, hvor verden stod stille… Det lykkedes mig at fordele dem ud over mere end en dag, og resten af familien fik også lov at smage (læs: smaaaage, ikke spise), og de var himmelske allesammen. Især det fine blå æg med mint var en klar favorit. Dem kunne der godt have været 10 af i pakken.

Ikke desto mindre er det hele væk nu, og i mangel af bedre, vil jeg istedet raide ungernes æg fra farmor og farfar. Tilbage til Faktaladen…

Mon Sv. Michelsen bringer ud gennem Just Eat?

Jeg vil også lige benytte lejligheden til at ønske jer alle en god påske. Og jeg glæder mig til at vende tilbage efter påske med både 12 Months of Knitting, mandagsopdateringer og Om børn og kiropraktik…

*/Cecilie