Cecilie Bertelsen

Marthe jakke – 12MOK – september

Jeg springer med på 12monthsofknitting igen, og planlægger fuld valuta for årets sidste fire måneder. Jeg har så mange strikkeønsker, og nu er der endelig luft mellem strikkebog, familie og ferie, så jeg kan fordybe mig i egostrik…

…det har jeg glædet mig meget til!

September måneds projekt er Marthe Jakken fra Skappel. Jeg slog op i lørdags, og idag mandag starter jeg nu snart på andet ærme. Et lynprojekt på pind 6, hvilket passer mig helt fint. Den er meget nem at strikke, så du skal ikke holde dig tilbage, hvis du ikke er så rutineret. Blot skal man lige have et par norske vendinger på plads, og her er Google virkelig din ven.

Garnet er en blød koksgrå Blackhill Yak (som desværre ikke er i salg mere) sammen med en Blackhill Kidsilk mohair. Den lyse kontrast er et tweedgarn fra Gepard (Lodden), som giver en rigtig god kontrast til den lidt fluffy yak-mohair kombi.

Jeg kan mærke, at det bliver en yndlingscardigan – og jeg har allerede flere farvekombinationer i hovedet til en eventuel to’er. Det kan man vist godt tillade sig, når den ikke tager længere tid at strikke, og kan man egentlig få for mange cardigans?

- I think not!

Er der mon nogen af jer, som er med på 12 Months of Knitting endnu?

*/ Cecilie

  • Love
  • Save
    12 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...