Hverdagens surdej

hverdagenssurdej.dk · Aug 4, 2014

Livstegn


Ja, hej! Jeg holder ferie for fuld skrue, som nogen måske har bemærket, jf. den lange tavshed på bloggen. Der har været masser at skrive om, men truth be told, så har jeg ikke gidet at blogge. Alene tanken om at skulle tænde computeren og derved blive hevet ud af det feriemode, der hedder leg, bøger, kaffe, slumren, mv., har afholdt mig fra at nedfælde andet end sommerdagbog til privat brug i noteform (skrevet på rigtigt, ægte papir med en rigtig, ægte kuglepen). Nåja, og så det faktum, at min Mac besluttede sig for at gå til de evige harddiskmarker midt i ferien. Og tage det sidste års billeder og arbejde, ikke mindst, med sig. Men det er en anden klagesang, som jeg ikke skal belemre jer med her.

Ferien har været fantastisk. Fyldt med sjov og oplevelser og afslapning og nærvær. Og den har været lang! 3 uger so far til ungerne og derved også næsten 3 uger til HDD og jeg. Krydret med et par ugers arbejde til HDD og et par dages arbejde til mig (har jeg nævnt, at jeg elsker at være selvstændig?!), men fordi vi har været hjemmefra så længe, indfandt feriestemningen sig hurtigt på trods af arbejde.

Skummel himmel over Islands Brygge
Leg i gården
Vi lagde ud med 2 ugers førferie i 2 x lånelejlighed på Islands Brygge. København viste sig fra sin smukkeste side og charmede med varmegrader i slutningen af 20'erne. Med til lånelejlighederne hørte en ladcykel, så mens HDD var på arbejde, cyklede reptilerne og jeg byen tynd og prøvede en masse seje (og for os ukendte) legepladser af. Og når HDD ikke var på arbejde, badede vi i Havnebadet, spiste masser af is og gik ture. Reptilerne blev passet hos Mårmor og Mårfar i to dage, og selv om HDD og jeg egentlig skulle have arbejdet de dage, brugte vi en hel dag på at holde fri og være kærester. Og cykle Amager og Christianshavn tynd i ladcyklen, spise lækker mad på The Italian og i det hele taget bare storhygge! (Og den anden dag brugte jeg på venindehygge. Not bad at all. Med mindre man tænker på tabt arbejdsfortjeneste, altså ...)

Kæresteaften med Royal shandy. Og nej, det er ikke et reklamebillede, selv om jeg godt kan se, at det kan ligne
Den store lånelejlighed, tilhørende min bror og hans familie. Med et stort værelse fyldt med legetøj til ungerne. Rent slaraffenland
Vandlegepladsen i Fælledparken
Varanen faldt i søvn i ladcyklen på vej hjem fra Vandlegepladsen. Det kan umuligt have været behageligt at sidde sådan - heller ikke selv om Øglen forsøgte at støtte hans hoved
Jeg vil undlade at komme ind på her, præcis hvor sjovt (og vemodigt) det var at lege københavnere igen, men jeg kan afsløre, at vi befandt os som fisk i vandet - til trods for, at bryggen ikke engang er vores hood. Så har jeg hverken sagt for lidt eller for meget.

Efter et par dage hjemme, hvor tøjet blev vasket, og ungerne hang ud med nabobørnene (at have en have har nu også sine fordele, når det er 1000 grader varmt udenfor), tog vi hul på den 'rigtige' ferie. (Kbh var jo bare opvarmning) Vi trillede mod ødegården hinsidan og efter det obligatoriske stop ved Godisflyget (hvor Øglen spenderede 61 surt sammensparede svenske kroner på ca. 1,3 kg slik, som jeg administrerer med hård hånd) ankom vi til skoven. Den bød os velkommen med regn- og tordenvejr fra en anden verden, bulder og brag, ingen strøm og omkring 10 lynnedslag i huset (dog ingen, der antændte noget. Så heldige var et par af HDD's slægtningen ikke), men derefter var dagene varme, varme, varme! Og nu må man jo ikke klage, men når man sidder i en ødegård midt i de svenske skove, og det er 32 grader i skyggen, så kan man godt få det lidt varmt. Børnene ikke mindst. Så vi fraveg vores princip om mediefri zone i huset og fandt Barnkanalen på det lille 12" fjernsyn. Og så lod vi ellers reptilerne se fjernsyn i de varmeste timer. Og de tidligste timer. Påkrævet, når nogen (tak, Varan!) gentagne gange mente, at det var morgen før kl. 06.

På vej til Sverige. Verdens korteste færgetur er ret spændende, når man er 5 og næsten 3
Stash fra Godisflyget. Øverste kasse er Øglens. Nederste er Varanens, HDD's og min. Og nej, vi når ikke igennem det hele på denne ferie, fordi det er mig, der står for administrationen af børnenes andel ... (Og - mest - fordi jeg prøver at holde mig fra sukker efter at have taget lidt for meget på på det seneste)
Det var dog masser af andre ting, som også trak - bl.a. det store badebassin, den nærliggende sø, hvor vi har fået en morgendukkert de fleste dage, legeplads/kaninland, fodbold på grunden, jagt på sjove insekter, gåture, isspisning og meget mere.

Skovsøen. Med usandsynligt blege mutti i forgrunden. Kig i øvrigt godt efter, for det er med garanti både første og sidste gang, mine lår bliver flashet på bloggen ...
Skovsøen - nu uden blege mutti og med en Varan helt au naturel
Den medbragte sæbeboblepistol var desuden et stort hit, og nu ved vi oven i købet, at sådan en kan gøre sine omgivelser uTROligt glatte; særligt hvis der bobles på en trappe af rå granit samt barnehænder og -fødder i vilkårlig rækkefølge. Det lærte vi på den hårde måde ved, at Varanen gled på førnævnte trappe, tog fra med skulderen og derefter græd så meget, at man ikke var i tvivl om, at der var noget mere alvorligt i vejen end en almindelig forskrækkelse. Derfor kender vi nu vejen til Akutmottagningen på Växjö Sjukhus, hvor en overmåde rar læge kunne berette, at Varanens kraveben var brækket. AV, mit moderhjerte!
Før ...
... og efter. Min lille trooper!
Bekendtskabet med det svenske sygehusvæsen var absolut positivt. Fra vi ankom på hospitalet, til vi tog derfra - færdigbehandlede og med Varanens arm i slynge - gik der maksimalt en time. Imponerende. Og omstændighederne taget i betragtning var humøret hos begge reptiler højt. Og blev i øvrigt kun højere af, at aftensmaden blev indtaget på Burger King, fordi klokken pludselig var blevet så mange.

Ved hjælp af slyngen, paracetamol og alternative måder at løfte Varanen på er det gået forbavsende godt med det brækkede kraveben. Varanen har været en lille trooper, der lynhurtigt lærte sig kun at bruge højre arm. Og efter kun et par dage var lidt af styrken i venstre arm allerede på vej tilbage. Der er et stykke vej endnu, før den er helt god igen, men jeg er temmelig imponeret over, hvor hurtigt sådan nogle små kræ heler.

Badebaby i baljen. Som han vist er ved at være en kende for stor til
På skovtur - uden slyngen og med et fast tag i storesøster
Den ømme arm kom heldigvis til at fylde mindre på ferien end først antaget, og vi kom oven i købet i Leo's Lekland, som Øglen havde glædet sig til lige fra hun hørte, at vi skulle til Sverige. Så det skulle hun ikke gå glip af - heller ikke selv om det betød et kortere besøg og en Varan på halv kraft. Og ud over daglig paracetamol og et par nætters putning i klapvognen for at skåne skulderen mest muligt (og besøget på sygehuset, naturligvis), spillede det brækkede kraveben ingenlunde hovedrollen på Sverigesturen.
Den daglige dukkert i skovsøen, den udendørs bruser ved huset, masser af leg, læsning og hygge var ren lise for sjælen, og efter en uge var vi alle så afslappede, at vi trængte til at komme hjem igen, inden turen går videre i slutningen af denne uge.

Udsigt fra den udendørs bruser. Den er simpelthen umulig at blive træt af
Megagræshoppe med det sigende navn "stor, grøn løvgræshoppe"
Sommerfuglelarver, der kildede på hånden og var sjove at lave væddeløb med
Den skøreste kanin, jeg nogensinde har set. Man kunne kun se, hvad der var hoved og hale, når den fik noget at spise
Smuk sørgekåbe (jeg slog navnet op i en bog. Det er ikke paratviden, jeg ligger inde med). Den var vældig nysgerrig og brugte en rum tid på at sidde på min fod og hygge sig
Og her er vi så nu. Hjemme. Med egne senge, eget legetøj og en stabil internetforbindelse. (Men uden fungerende computer for mit vedkommende. Grrr!) Og to ugers ferie endnu. Life is goooood! Ses på den anden side!
View original
  • Love
  • Save
    Forgot Password?
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...