Hanneheidi Ankersen

Holm’s Bager og Kys Sclerose Farvel

Holm’s Bager hjælper med at kysse sclerose farvel

Hvert år får 600 flere danskere sclerose, og kvinder på tærsklen til livet mellem 20 og 40 år står for stigningen. To ud af tre med sclerose er nu kvinder. I disse år stiger antallet af særligt kvinder med sclerose kraftigt. Årsagen til sygdommen er endnu ukendt, og kun nogle former for sclerose kan behandles, men aldrig helbredes. Blandt andet derfor er Holm’s Bager gået ind i kampen mod den frygtede og uhelbredelige sygdom ved at støtte Scleroseforeningens kampagne Kys Sclerose Farvel.

Fra idag (mandag den 23. marts) kan “kys-kager købes. Det er en specialudgave af Holm’s lækre cupcake med æble og kanel – for kun 20 kroner – faktisk fem kroner under normalpris.

Eksklusivt i maj måned vil det desuden være muligt at købe en mazarinkage med pistacie og chokolade for 25 kr. Begge kager med topping i Scleroseforeningens grønne farve.

For hver solgte kage donerer Holm’s Bager 10 kroner til Scleroseforeningens kampagne Kys Sclerose Farvel. 10 kroner. Det er så smukt altså.

Ca. 14.000 danskere lever med sclerose. I ved, at jeg er en af dem. Det er en ond sygdom. Det er vidunderligt, når der er nogen, der vil hjælpe i kampen for at finde koden til denne nederdrægtige sygdom.

Holm’s Bageri har solgt mange kager til mig. Både her på Frederiksberg og inde in the city. Tak til Holm’s Bager for initiativet.

Idag har jeg smagt på kagen. Den er så fræk og god, at jeg har små lykkesommerfugle baskende i min mave.

The post Holm’s Bager og Kys Sclerose Farvel appeared first on Ib By Heart.

  • Love
  • Save
    2 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...