Gulerods cupcakes med cream cheese frosting



Dette er den sídste opskrift på cupcakes i denne omgang, så skal vi til noget helt andet fra næste onsdag... modellering i fondant. Jeg synes, jeg ville slutte cupcake opskrifterne af med manér og slutter af med en af mine absolutte favoritter. Det er igen hende her, der har lavet opskriften, som hun kalder verdens bedste gulerodskage, og det er ingen overdrivelse.

Opskrift - Gulerods Cupcakes (ca. 30 stk.)
  • 2 dl. olie
  • 300 g. brun farin
  • 4 æg
  • 275 g. mel
  • 350 g. groft revne gulerødder
  • 1 tsk. vaniliesukker
  • 1 tsk. natron
  • 2 tsk. kanel
  • 2 tsk. bagepulver
Olie og brun farin røres sammen og æggene piskes i. Bland mel, kanel, natron, vaniljesukker og bagepulver og pisk det med i dejen. Til sidst blandes dejen med de groft revne gulerødder.

Fyld dejen i cupcakeforme ca. ½ fyldte og bag ca. 20 min ved 175 grader.

Opskrift - Cream Cheese Frosting (til ca. 30 cupcakes)
  • 125 g. blødt smør
  • 200 g. flødeost (den fuldfede)
  • 250 g. flormelis
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • evt. lidt fint revet citronskal
Pisk det bløde smør med flødeosten til massen er helt jævn. Det kræver lidt tålmodighed, men til gengæld slipper du for smørklumper i din frosting. Når smørmassen er helt jævn tilsættes flormelis og vaniljesukker, evt. revet citronskal og cremen piskes til den er let og luftig - det tager ca. 5 min. Stil nu frostingen på køl i en ½ time, så den når at blive lidt stiv, inden du sprøjter den på cupcakes. Rigtig god fornøjelse.

- Fruen på kageslottet
  • Love
  • Save
    1 love
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...