Ida Emilie Petersen

Jul i en skotøjsæske

På instagram er jeg stødt på et virkelig fint initiativ som skal forsøde julen for værdigt trængende familier. Little Pieces har sat et projekt i gang som hedder Jul i en skotøjsæske og som i al sin enkelhed går ud på at forære børnenes brugte, men velholdte og rengjorte, legetøj videre til fattige børn for at glæde dem og sikre, at de får en julegave. Navnet kommer af de skotøjsæsker, man kan hente hos Little Pieces’ forhandlere, som gaverne pakkes i. De skal dekoreres fint (men ikke forsegles, da butikkerne også lægger en ting i æsken), og så skal man angive, hvilket køn og alder, gaven egner sig til, så den kan nå frem til det helt rette barn at glæde. Projektet har desværre ikke sin egen hjemmeside, men du kan se en liste med Little Pieces forhandlere lige her. Det kan også være en god ide at følge #julienskotøjsæske på instagram.
Jeg kunne snildt fylde to æsker op med noget af babylegetøjet, som Penny allerede er vokset fra, og kunne ikke dy mig for også at lægge lidt fint tøj og creme i. Havde hun bare været lidt større, kunne vi sammen have udvalgt, hvad hun havde lyst til at forære væk, og ikke mindst dekoreret æskerne i fællesskab, så de udstråler, hvad de er; fra et barn til et andet. Den tanke er noget så fin, synes jeg, og jeg håber sådan, det kan blive en ny juletradition.

  • Love
  • Save
    18 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...