Life

Gæt hvad? Lucas er syg igen. Jamen er det ikke herligt! Vi kører lige nu på 3. aften i træk med høj feber og det betyder nætter med gråd indtil omkring kl 3, når feberen falder igen. Jeg er heldigvis så priviligeret at have barnets 1. og 2. sygedag, så jeg har været hjemme og passe den sølle basse de sidste 2 dage, men i morgen bliver jeg nødt til at tage på arbejde. Det nager mig helt enormt og jeg føler mig virkelig som en elendig mor, når jeg bliver nødt til at forlade mit syge barn. Men sådan er dagens Danmark jo desværre skruet sammen og jeg er bare heldig, at min svigermor står klar til at tage over. Men det bliver hårdt! Jeg har normalt ikke et problem med at tage på arbejde, men lige i den her situation, der har jeg det godt nok skidt med det.

^^Før sygdommen nåede vi en tur ud i sneen. Lucas var egentlig overhovedet ikke begejstret, han synes faktisk bare det var irriterende det var så svært at bevæge sig i flyverdragten. Næste gang der sneer skal vi have fat i en kælk, forhåbentlig finder han den lidt sjovere. (flyverdragt Minymo, hue og luffer Bilka, futter Reima)

^^Lidt godt er der da kommet ud af sygdommen. Lucas har nemlig opdaget fjernsynet! Ja ja jeg ved godt tv’et ikke skal være barnepige, men det er dælme rart han lige kan sidde der foran i 5 min mens jeg laver mad, spiser, eller andet. I samme omgang har vi for første gang set Ramasjang. Der er godt nok meget underligt børnetv på den kanal! Men til min store glæde kom der pludselig “Os det bare os” -det er jo fra min barndom! Lucas fandt det overhovedet ikke spændende, men jeg sad troligt og så det alligevel.

Vi faldt også over Motor Mille, der dansede rundt i Nordsø Oceanariumet -og der måtte jeg så slukke. Den trofaste læser kender mit kærlighedsforhold til bandet Dúné og for efterhånden mange år tilbage blev der lavet en dokumentar om bandet, Stages. I de år dokumentaren blev skudt var forsanger Mattias Kolstrup kærester med Motor Mille og i det meste af dokumentaren er hun fuld, irriterende og flirter med alle andre end ham. Siden hen har jeg skrålet med på “Let go of your love” pænt mange gange. Ja jeg fandt det altså lidt sært hun pludselig stod der og skulle underholde Lucas, så der blev slukket.

Klokken nærmer sig 20 og det betyder det er sengetid for mig, da jeg har en lang nat (og dag) i vente. Kryds fingre for jeg får bare lidt mere end 3 timers søvn i nat.

Følg med på Facebook.

The post Life appeared first on Rebel Against Yourself.

  • Love
  • Save
    1 love
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...