Tilbageblik år 2014 part 1

Hver år i december (okay nogle år er det blevet januar) laver jeg et tilbageblik på året der gik. Jeg synes det er så hyggeligt at kigge tilbage på året der er gået og det er også nogle af de indlæg jeg holder af at læse hos andre.

Hvad der især har præget mit år er jo, at Lucas er kommet til verden. Jeg er blevet mor og det vender verden op og ned. Bloggen har ændret sig og det første halve år her på bloggen synes jeg især har båret præg af, at jeg ikke vidste hvad jeg ville med den. Først i sensommeren/ efteråret begynder jeg at blogge mere regelmæssigt igen og begynder at spore mig ind på hvilken retning bloggen her skulle gå. I dette indlæg ser jeg tilbage på januar til juni 2014.

Januar: Januar var en virkelig hektisk måned. Den startede ud med svangerskabsforgiftning og hurtigt efter blev jeg mor. 3 uger før tid. Bloggen bød kun på et enkelt indlæg; nemlig nyheden om min dejlige dreng var kommet til verden.

^^Lucas er 3 dage gammel her på og havde lidt gulsot. Øjene ser brune ud, men de var helt helt mørkeblå, så fantastiske at kigge ind i.

Februar: I februar drømte jeg om normalt tøj igen efter at have gået i graviditetstøj det meste af 9 mdr. Og så drømte jeg om Khloé Kardashians havfrue hår -det gør jeg stadig. Det er så smukt.

Jeg snakkede også om manglende overskud. Little did I know. Få uger efter brød helvede løs og Lucas begyndte at skrige non-stop mellem 5-14 timer om dagen og gjorde det frem til han var 4,5 mdr. Og det der med at være oppe hver 1,5 time, ja det har jeg været indtil for 14 dage siden. Billedet er fra nytårsaften 2013, hvor jeg havde svangerskabsforgiftning og af den grund lige havde taget 4-5 kg på over et par dage. Da aftenen var omme var mine ankler ikke til at finde mere. Av.

Marts: Jeg viste jer de første billeder af min post-gravid krop. Nu jeg tænker tilbage er jeg så lykkelig for de mange kilo jeg tog på under graviditeten røg af så hurtigt som de gjorde.

Da Lucas var 2 mdr havde jeg min første aften væk fra ham. Jeg var nemlig til Carpark North koncert, som jeg havde fået billetter til i julegave. Jeg husker det var meget frygtindgydende at skulle væk, men jeg synes ikke det var slemt som alle gjorde til det. Jeg nød min aften ude, men jeg nød også at komme tilbage til min lille baby.

Sidst i marts fik jeg endelig Lucas værelse færdig.

April: I april fik jeg klippet page og overvejede jeg seriøst at få kort hår. Jeg synes stadig det helt korte hår er det fineste hår i verden, men besluttede mig for jeg var for meget i tvivl til det skulle klippes.

Og så var Lucas lille bette og prøvede sine fine Allstars han fik i barselsgave.

Maj: I maj måned postede jeg et outfit billede! Sjældnet syn på bloggen dette år! Jeg postede faktisk hele tre i den måned, så det må have været rekord måned for outfit billeder i år.

^^I maj måned var vi også til min nieces nonfirmation og mit hår blev endelig farvet igen efter graviditeten. Jeg kan huske vi var så spændt på, hvordan Lucas ville reagere, da det var første gang han skulle være i så stort et selskab. Siden har vi fundet ud af han elsker når der sker meget og reagerer på det om aftenen i stedet.

I maj havde jeg også min første mors dag. Det var ret specielt synes jeg. På trods af livet var hårdt for Lucas stadig og vi kørte på dampene herhjemme, så havde min kæreste alligevel taget sig tid til, at finde nogle smukke øreringe til mig.

Juni: I juni blev Lucas 5 månder og for første gang synes jeg det var på tide at fortælle hvordan hverdagen havde været siden han blev født. Den lykkelige babyboble var nemlig bare ikke en del af vores første tid og det affandt jeg mig med ret sent.

I juni bestemte jeg mig også for at lave et “blogger-love” indlæg hver måned og startede ud med at poste et indlæg, hvor jeg viste de lækreste outfits jeg var stødt på på andre blogs det sidste tid. Det indlæg havde jeg glemt alt om igen, så jeg lavede aldrig flere, men jeg synes det var en god ide, så jeg tror jeg vil tage det op igen fremover.

Det var hvad der skete på bloggen det første halve år af 2014.

Følg med på Facebook.

The post Tilbageblik år 2014 part 1 appeared first on Rebel Against Yourself.

  • Love
  • Save
    2 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...