Vinterferie

Jeg har ikke holdt vinterferie siden folkeskolen, men da Lucas dagpleje holder ferie bliver jeg også nødt til det. Nu lyder det som en byrde -det er det ikke!


Jeg har haft temmelig travlt på det sidste med 2 jobs, et familieliv, der skal passes og samtidig skal der jo også lige presses et afsnit eller 2 ind af SOA. Det er nødvendigt. Bloggen er blevet nedprioriteret og jeg har haft mange overvejelser om jeg skal lukke den ned, men jeg har besluttet at holde den åben og opdatere, når jeg har tid og lyst og ikke skrive herinde bare for at skrive. Det håber jeg fungerer både for mig og jer. Så må vi se, hvor det fører hen. Der er kun 24 timer på et døgn og lige for tiden er det ikke nok til at nå det hele.


^^MILK stativerne er et hit at lege med!

Så ugen her med ferie er tiltrængt -specielt ovenpå 14 dages sygdom. Huset trænger til en kærlig hånd og jeg har en masse småting jeg er bagud med. Samtidig skal mig og Lucas også hygge med en masse forskellige mennesker, som jeg ikke har set i lang tid. Igår var vi i zoo. Ikke Lucas første tur i zoo (vi var i Givskud i sommers), men sidst var han for lille til at forstå det. Igår synes han det var sjovt. Specielt girafferne var et hit og gederne man kan kæle for synes han var virkelig morsomme, når de mæh’ede, men det største hit ja det var en kat, der havde forvildet sig ind i parken. Sådan en kender han jo hjemmefra. Så det er bestemt ikke sidste gang vi tager derud i år. Jeg tror vi køber sæsonkort, når vejret bliver bedre, så kan vi tage derud og hygge engang i mellem.



Udover at ses med en masse veninder og mødregruppe håber jeg også vi kan nå et smut i svømmehallen. Det er ved at være lang tid siden sidst, men nu må vi se. Fredag har jeg åbent hus med MILK Copenhagen hos en lokal frisør, så det er ikke sikker vi kan nå det. Men vi tager det som det kommer og laver det vi gider. Vinterferie er skide hyggelig, når man har børn!

Følg med på Facebook.

The post Vinterferie appeared first on Rebel Against Yourself.

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...