Kia Ellegaard Møller

Forventning – Forestilling – Produktivitet

Glædelig søndag! Ejjj, manner, så gik der alligevel et par dage, inden jeg kiggede ind på bloggen igen. Men sådan er det jo nogle gange. Jeg ved godt, I ikke forlanger af mig, der ligger gode, velskrevne indlæg hver evig eneste dag, da I jo godt ved at jeg har et fuldtidsjob og alt det der – går heller ikke udfra at min målgruppe af læsere (JA DIG! ;)), har tid og lyst til at læse blogs hver dag.. Eller hvad? Har faktisk ikke rigtig en idé om, hvem der er fulgt med fra den gamle blog og hvem I egentlig er derude. Hvad mon I laver? Har I mon også fuldtidsjob og lange arbejdsuger? Eller skriver I kandidatafhandling med lange dage og nætter foran jer? Har I måske et barn, som I går hjemme på barsel med? Eller lever I det vilde liv i udlandet med jeres kærlighed ved jeres side eller er I alene afsted? Jeg ved det ikke. Men jeg går udfra at det er noget i den retning.. I må meget gerne skrive, hvad I laver til hverdag i kommentarfeltet, hvis I har lyst. Også gerne hvor længe I har læst med. Kunne være rart for mig at vide om mine forestillinger om jer er helt forkerte – om jeg skal overveje at ændre formen herinde.. Haha. Det er jo ret nemt og måske egentlig også ret forkert at gå udfra, at folk der læser med på bloggen er folk ligesom en selv. Eller det ved jo godt I ikke er – men jeg går måske for ofte udfra at folk, der læser med er i cirka samme situation. Det er jo slet ikke sikkert.. Ej, nu er jeg virkelig nysgerrig. Skriv gerne jeres alder og beskæftigelse/drømme/situation i kommentarfeltet.

Nå, men grunden til stilheden får I da lige.. Jeg kom hjem fra London omkring midtnat i onsdags, og så var det bare op og i gang med jobbet torsdag og fredag. Her havde jeg et par produktive dage i rap – først et par produktive på jobbet og siden en mega produktiv weekend. Jeg har længe været utilfreds med indretningen af mit rum i lejligheden på Frederiksberg og selvom jeg skal flytte ud d. 1.7, så er det alligevel pænt lang tid at gå rundt og være irriteret over hvordan tingene står. Er rigtig glad for mine møbler og har hverken for meget eller lidt på møbel ting fronten. Er ikke en hoardertype – slet ikke. Smider ud/giver væk for et godt ord – så på den måde er jeg meget nem. Det er bare måden, jeg har stillet mine møbler og ting på, der ikke rigtigt har spillet. Sagen er den, at jeg bor i en 3-værelses lejlighed med en roomie, så jeg har ikke en hel lejlighed. Har cirka 40-45kvm til mig selv. Det er ligesom to stuer, der er slået sammen til et rum, som jo så skal fungere som min stue, min spisestue, mit soveværelse inkl. klædeskab, opbevaringsplads og diverse. Så det er lidt af en udfordring. Men jeg allierede mig med min stærke mand og begyndte så småt projektet fredag aften og her i dag søndag aften, er jeg helt klar med ny indretning, der bare spiller 100%. ALT er blevet rykket rundt, ALT er blevet sorteret og jeg har både været i Ikea kælder nede med storskrald. Virkelig produktivt! Det eneste der mangler nu er en lampe der skal rykkes – det nåede vi desværre ikke inden det blev mørkt. Men shit, et projekt. Og shit, hvor er det dejligt at blive færdig og ikke mindst få gjort rent i ALLE KROGE. Elsker sådan noget. Det er blevet så godt, tror endda jeg vil forsøge at vise jer lidt fra min lejlighed. Jaja, store sager! Stay tuned!

Ps. Husk nu det der med kommentaren om dig selv.. ;)

The post Forventning – Forestilling – Produktivitet appeared first on you better be fierce.

  • Love
  • Save
    22 loves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...