Noget grønlandsk, noget New Yorksk og noget rød læbestift

I går lærte jeg at sige Naja på grøndlansk, med lyst a og tryk på ja, så smukt! (Overvejer nu at ændre tryk og bogstavlyde i eget navn.) Overvejer også at gå mere med rød læbestift, for det er så fint og feminint og statementagtigt. (Men jeg griner for højt og har for bulne øjne til at kunne hive den hjem.) Overvejer som altid at bo i New York – den er gammel.

For i går var jeg på Valby bib og høre Naja Marie Aidt fortælle om sit skriverliv, sine overvejelser bag romanen Sten, saks, papir, og om hvorfor lyrikken kan udtrykke følelser, som ingen andre genre kan på samme måde. Om at hun har skrevet i alle genrer nu. Om det var svært at skrive som en mand (det var det ikke, sagde hun. Jeg vidste de ikke tænker særlig meget!) Om hvordan det er at få Nordisk Råds Litteraturpris. Om den grumme novellesamling Bavian. Og om hvorfor hendes værker altid indplanter uro i sine læsere. Om den danske racisme, der fik hende til at rykke til multikulturelle New York. (Hvor cool er det?! Jeg ville bare sidde og fede den på kaffebarer og blære mig med at bo derovre).

Det var så inspirerende og smukt. Jeg var forelsket i hende. Og hun sagde, mit navn var smukt (nå ja! Ej, ændrer det ikke alligevel.)

Undskyld Maren, men nu vil jeg være Naja Marie Aidt.

Læs alt af hende – det er fremragende!

Arkiveret under:Digte til stemning og glæde, I Danmark er jeg født, Lidt godt til sjælen, Litteraturfashionista, Must read klassikere Tagged: Bavian, Naja Marie Aidt, New York, Nordisk Råds Litteraturpris, Sten saks papir, Valby bib