Juletrøfler med chokolade og pebermynteknas

Farvefine knasendesprøde og dejligt bløde chokoladetrøfler, som med garanti vækker liv i årets julestemning. Trillet i de klassiske bismarksstokke som tilfører trøflerne julehygge, velsmag og et fantastisk udseende.
Næste fredag går jeg på barsel, og jeg ser frem til en december med babyforberedelser og julerier. Har I nogle særlige julesøde projekter for jeres december måned?


Juletrøfler med chokolade og pebermynteknas
12 stk

140 g kondenseret mælk (fra Nestlé)
35 g mørk chokolade, gerne Guanaja 70% fra Valrhona
10 g kakaopulver, gerne kakao fra Valrhona
25 g julestokke/bismarksstokke

Hæld den kondenserede mælk i en gryde. Hak chokoladen og kom den i den kondenserede mælk sammen med kakaopulver. Varm blandingen op under omrøring ved middelvarme i ca. 8-10 minutter, til bunden af gryden kan ses, når man rører i blandingen. Hæld blandingen i skål eller form foret med bagepapir og køl den ned. Lad den hvile på køl i mindst en time. Kom julestokkene i et plastikpose og brug gerne enden af din kagerulle til at knuse dem. Tril kugler af chokolademassen og vend dem i pebermynteknas. Opbevar trøflerne på køl, til de skal nydes.

Indlægget indeholder affiliatelinks.

  • Love
  • Save
    104 loves 24 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...