Søde stunder siden sidst

Jeg føler, at jeg forsømmer bloggen for tiden. Det er mod min vilje, men det er svært at få tidskabalen til at gå op. At jonglere med fuldtidsjob, kogebogsplanlægning og en sparkende baby i mavsen, som gør mig lykkelig og træt på samme tid, er lidt af en mundfuld. Derudover har jeg lavet en del julesager til Femina, som jeg glæder mig vildt til at vise jer senere på året. Ris à l’amanden spiste jeg til morgenmad i går, da jeg havde en dejlig rest med hjem fra fotostudiet hos Columbus Leth, som jo også skød billederne til Lykken er chokolade. På billedet nedenfor kan I desuden se en lækker og krydret julekage, som også bliver serveret for jer i Femina op til jul.

Lige for tiden nyder jeg de søde og saftige friske figner, man kan købe hos grønthandlerne og i supermarkederne. Jeg spiser dem på min morgenmad, som snack eller i salaten til aften. Det er små bidder af lykke.

Nedenfor får I et glimt fra den søde kageftermiddag, Maja og jeg holdt i weekenden. En dejlig oplevelse at møde mange af vores søde læsere og følgere fra bloggen og instagram. Vi elsker, at der er så mange kage- og chokoladeglade folk derude!

Lidt flere julerier til Femina, blandt andet smeltende-på-tungen-lækre havregrynskugler.

Jeg glæder mig til at dele opskriften på denne vanvittigt skønne chokoladekage med flydende indre med jer inden længe. Føl indtil da gerne med på min instagram, som jeg opdaterer dagligt med mine søde stunder.

Kærlig hilsen Anne

  • Love
  • Save
    24 loves 2 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...