Græskartærte med skinke og gorgonzola


Efter julemaden...
...og hvad der ellers har været lækkerier (og der var mange fristelser), så trænger jeg til igen at spise noget lettere mad, helst med masser af grønsager. Ikke for at det skal være et nytårsfortsæt at spise masser af grønsager, for det er noget, jeg altid bestræber mig på. Men fordi jeg bare elsker grønsager på alle mulige måder. I dagens opskrift er det et græskar, der bliver eksperimenteret med. Det bliver brugt i en tærte uden dejbund.



Græskartærte med skinke og gorgonzola (2-3 personer) 1 lille Hokkaido (jeg kan desværre ikke skrive vægten, da min køkkenvægt var gået nedenom og hjem) 1 rødløg rapsolie rosmarin salt, peber 50 g flødeost 2 æg 1 pakke serranoskinke 75 g gorgonzola Skræl græskarret og skær det ud i grove tern. Hak løget fint. Svits løgene i rapsolie til de bliver bløde, tilsæt græskartern og lad det hele småsvitse på panden ved lav varme i en halv times tid. Krydr undervejs med salt, peber og rosmarin. Blend derefter græskarblandingen sammen med flødeost og æg. Kom græskarmassen i et smurt ovnfast fad eller tærtefad og bag tærten i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter. Når der er ca. 15 minutter tilbage lægges skinken på sammen med smuldret gorgonzola. Serveres med dagens salat.
  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...