Julekonfekt 2014 2. del


Mere konfekt...

...fra weekendens projekt, får I i dag. Nogen Mette Blomsterberg bliver jeg aldrig, det er jeg alt for utålmodig til. Men bare konfekten smager godt og ser nogenlunde ud, så er jeg sikker på, at både jeg selv og familien bliver tilfredse med resultatet.

Alle gæster på bloggen ønskes

en rigtig glædelig jul


Her kommer de fire sidste slags konfekt, jeg fik lavet i år. Marcipansnitter med chokoladetrøffel med kaffesmag. Udgangspunktet fra opskriften er fra Odense Marcipan, jeg ændrede dog på opskriften undervejs. Så blev der lavet en gang marcipan med svesker i madeira. Og så lavede jeg to slags Rocky Road, som jo egentlig bare er chokolade blandet med forskellige lækre ting.

Marcipansnitter med chokoladetrøffel
350 g marcipan
200 g mørk chokolade
½ dl piskefløde
2 spsk meget stærk kaffe
50 g blød smørbar nougat - lad den evt. stå fremme i stuetemperatur
hasselnødder
Marcipanen rulles ud og lægges i bunden af en rugbrødsform, så den dækker hele bunden. Chokoladen hakkes fint. Piskefløden koges op i en gryde, fjernes fra varmen og den finthakkede chokolade røres i. Kaffen tilsættes. Nougaten smøres ud over marcipanen. Hæld chokolademassen over og smør den godt ud over nougatlaget. Sæt formen i køleskabet og lad det hele stå koldt til næste dag, hvor marcipansnitterne skæres ud i tern .

Marcipan med svesker i madeira
(ca. 25 stk)
8-10 svesker
3 spsk madeira
250 g marcipan
150 g mørk chokolade
15 pecan- eller valnødder
Hak sveskerne og lad dem trække i madeiraen en time. Ælt marcipanen i. Form marcipanen til to lange pølser, der skæres i mindre stykker. Form stykkerne til små tykke pølser. Lad dem stå koldt en times tid. Del pecannødderne i to. Smelt chokoladen og dyp marcipanstykkerne i.chokoladen. Tryk forsigt en halv pecannød ned i hvert stykke.

Rocky Road – børneudgaven
150 g mørk chokolade 50 g hvid chokolade 50 juleskumfiduser, klippet i små stykker 50 g saltede peanuts Den mørke chokolade smeltes i vandbad eller mikroovn. Bagefter smeltes den hvide chokolade på samme måde. Den mørke chokolade smøres ud på et stykke bagepapir og den hvide chokolade blandes i. Skumfidusstykker og peanuts blandes i og det hele stilles koldt. Når chokoladen er stivnet, skæres eller brækkes den i passende stykker.

Rocky Road – voksenudgaven 200 g mørk chokolade 50 g mandler 25 g tørrede abrikoser, klippet i mindre stykker 25 g tranebær tørret solbær til pynt
Mandlerne ristes 3-4 minutter på en varm tør pande. Afkøles.Den mørke chokolade smeltes i vandbad eller mikroovn. Chokoladen smøres ud på et stykke bagepapir, mandler og tørret frugt blandes sammen med chokoladen. Til sidst drysses med tørret solbær. Lægges koldt. Når chokoladen er stivnet, skæres eller brækkes den i passende stykker.
  • Love
  • Save
    1 love
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...