Fat det med fugt og fedt

Arj, det er jo ikke så hårdt ment. Men nøj, hvor har jeg fået mange beskeder gennem tiden om at være enten fugttør eller fedttør eller den komplicerede: Fugttør bare i overfladen. Eller hele baduljen på en gang.

Hør her. Det er to sider af samme sag, som vi i går kom ind på, da jeg havde arbejdsmøde med professor og hudlæge Peter Bjerring (i øvrigt på en sag, som jeg tror du vil blive glad for i løbet af 2015). Konklusionen på det med fugt og fedt er:

Vi vil gerne holde på hudens fugt, og det sker bedst ved at pleje hudbarrieren (grydelåget) med gode fedtstoffer, som hindrer for voldsom fordampning. Det er umuligt at tilføre fugt udefra, men du kan få stor glæde af ingredienser, der virker som fugtmagneter. Både hyaluronsyre, urea og glycerin er eminente, når det gælder om at tiltrække og binde fugt i hudoverfladen. Derfor: Hvis du har tør hud, har du har gavn både af fedtstoffer og de hydrofile (glad-for-vand) ingredienser. Har du fedtet hud og er mere eller mindre selvsmørende, så vil du få det amerikanerne kalder plump hud ved at bruge hudpleje med indbyggede fugtmagneter.

End of story.

Hvad jeg gør? Først et fugtserum (godt med hyaluronsyre og glycerin), så nogle isolerende oliedråber (bare på kindende, da jeg har fedtet og dermed selvsmørende T-zone) og afsluttende dagcreme med SPF.

@beautyspace på INSTAGRAM

  • Love
  • Save
    20 loves 7 saves
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...