OMG, Anettes nye bog udkommer idag!!!

Hej, det er mig, Marie. Jeg skal nok prøve at styre mig en lille smule. Men jeg kan lige så godt sige det som det er. Jeg elsker Anette. Jeg snakker så meget – og så ofte – om hende, at min kæreste nu også er begyndt at snakke om hende. Som om han kender hende. Og det gør han bare slet ikke. Alligevel sagde han forleden: Kom, lad os ringe til Anette, og spørge hende hvilken vaskemaskine vi skal købe. Fordi…jamen, jeg har muligvis fortalt ham at hun ved alt. Alt!! Ih, men det ER altså svært ikke at være begejstret for Anette. Ikk’? Og nu har hun saftsusme skrevet (endnu!) en bog. Om hvordan vi får superhud. Og jeg har fået lov at læse den. Og anmelde den. Og jeg har lovet hende at være ærlig. Så det vil jeg være. Og det er skam nemt nok; Anette ved alt (om hud ihvertfald). Alt!! Og bogen er fantastisk! Og det siger jeg ikke kun fordi jeg elsker hende. Jeg har nemlig taget mine objektive anmelderbriller på.

Det er ikke fordi jeg nødvendigvis tror, at hele verden drejer sig kun om mig (ahem!) men jeg har alligevel lidt på fornemmeren, at Anette udelukkende har skrevet den her bog til mig. Sådan føltes det ihvertfald da jeg læste den. For jeg ER netop én af dem, som bliver forvirret og overvældet af udvalget af skønhedsprodukter. Der findes jo så ufatteligt mange forskellige produkter derude. Og så mange reklamer. Som alle bilder os ind, at lige deres cremolade kan gøre vores hud perfekt. Og jeg tror på dem. Allesammen. Fordi jeg er så naiv. Så jeg køber cremer og makeup, som var jeg besat. Fordi..nåmn, jeg er besat. Besat af skønhed. Besat af blød, fugtmættet hud. Besat af sund glød. Men jeg aner rent faktisk intet om ingredienser. Eller hvad de forskellige ting gør ved min hud. Og derfor drukner jeg snart i produkter. Og skuffelse over alle de cremer, som ikke holder hvad de lover. Ikke desto mindre, vil jeg garntrisset fortsætte, i al evighed, med at købe alt muligt dulledims og fine, men ligegyldige cremer… måske!!

For hold nu kæft, hvor har jeg lært meget af SUPERHUD. Virkelig. Jeg er vild med den. Havde Anette skrevet en bog om hendes ekspertise inden for vaskemaskiner, havde jeg nok også elsket den – for hun har en evne til at skrive så let, flydende, ærligt og humoristisk, at jeg helt automatisk bare bliver suget ind. Og nu da jeg har læst bogen færdig, er jeg langt mindre forvirret. Det er virkelig no bullshit. Der bliver skåret ind til benet og forklaret, på en meget forståelig og overskuelig måde, hvad der virker. Bogen er fyldt med personlige anekdoter og erfaringer. Og samtidig proppet med hardcore ekspert-fakta skrevet i nuttede ‘nørdeboxe’. Og dét at bogen hele tiden veksler mellem det personlige og det uddybende – baggrunden for hvorfor tingene virker og hvordan – gør at det aldrig bliver tørt eller kedeligt. Tværtimod. Det er yderst interessant læsning. Jeg slugte den simpelthen. Og hey, hudplejepyramiden? Ge.ni.al! Mere siger jeg ikke. Nej! Dét må du selv læse om. Afsted. Køb den. Du kan kun blive klogere. Og smukkere.

Indlægget OMG, Anettes nye bog udkommer idag!!! blev vist første gang den .

  • Love
  • Save
    3 loves 1 save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...