Cahetu

Et ægte parisisk eventyr

Endnu engang er vi blevet forelskede! Denne gang er vores kærlighed faldet på de magiske lamper fra Paris au mois d’août, og hvor smukke er de ikke lige?
Vi elsker, hvordan lamperne leder tankerne tilbage til mindeværdige somre i sydens sol, og skønne varme aftener på caféer i små snoede, hyggelige gader.
Vi er ikke ene om at synes, at lamperne emmer af sydlandsk sommerstemning, navnet Paris au mois d’août betyder nemlig "Paris i august" - og har du nogensinde oplevet Paris i sommermånederne, vil du forstå, hvorfor brandet bag de smukke lamper har fået netop dét navn.

Pascale Daniel er navnet på kvinden bag de fantastiske lamper fra Paris au mois d’août. Paris au mois d’août blev grundlagt i 2009, og er resultatet af en rejse til Bangladesh, hvor Pascale Daniel kastede sin kærlighed over den bangladeshiske boligindretning. En kærlighed så stor at hun droppede jobbet som sangskriver for kendte sangerinder, for i stedet at arbejde med interiør. Musikken har hun dog hentet med ind i interiørbrandet, navnet Paris au mois d’août stammer nemlig fra en fransk sang af samme navn af Charles Azanvour. En sang som, ligesom lamperne, afspejler stemningen og det smukke lys i Paris’ gader om sommeren - byen hvor Pascale Daniel i dag er bosat.

Lamperne er alle håndmalede med de skønneste spanske grafiske mønstre og produceret i næsten transparent bomuld, som får lamperne til at kaste det smukkeste, bløde lys. Lamperne er produceret bæredygtigt i Bangladesh, hvor produktionen blandt andet er etableret for at hjælpe klimaflygtninge. Den slags projekter elsker vi at støtte!

Lamperne fra Paris au mois d’août kommer både som pendler og bordlamper. Den skønne bordlampe står på det fineste minimalistisk stativ i kobber, som på skønneste vis matcher de lette lamper. Bordlamperne fås i to størrelser og i farverne grå og blå. Pendlerne komme til gengæld i to forskellige faconer. Både i runde kurvede former, samt i et mere kantet formsprog, som du kan se på et af billederne ovenfor, hvor pendlen er brugt som en fin lygte. Tænk bare hvor fine pendlerne vil være som lygter til et sommerbryllup eller en havefest..

  • Love
  • Save
    Add a blog to Bloglovin’
    Enter the full blog address (e.g. https://www.fashionsquad.com)
    We're working on your request. This will take just a minute...