Her smider vi børn i lokummet
Der er efterhånden ved at danne sig en familiesaga her i huset. Hvor andre stræber efter familiefirmaer, der vokser sig større i kraft af familiens bånd eller nedarver fortællinger om store personligheder i familien, der bliver til spændene bøger skrevet af dygtige børnebørn – ja, så dyrker vi det mere latrinære i denne familie.
Man fristes til at sige, at vi altid er en smule på skideren her. Hø. Hø. Ha. Og så videre …
Første del af sagen, startede her og nu er anden del indtruffet i et øjebliks uopmærksomhed. Og jeg mener det: ET lille, bitte, minimalt øjeblik.
Jeg er normalt ikke pylret. Men jeg er glad for, at jeg har veninder, der kunne berolige mig med, at det er helt normal, og at alle faktisk burde drikke lidt af toilettet et par gange om måneden. Ja, en havde sågar fodret hendes anden venindes børn med kattelorte – og de lever stadig. Men det bedste var nu, at jeg fik ret mange props og respekt for FØRST at have taget et billede og derefter panikket. Men Instagram og bloggen skal vel fodres før alle andre …
Så! Vi er så i den latrinære sagefortælling i min familie. Vi gør os i toiletter. Nogle vil mene, at vi ligefrem drages af dem. Der er jeg nok ikke helt endnu.
Men jeg kan jo fornemme at familien er uenig …
