Nutella for første gang

I dag fik Leonora lov til at smage Nutella for første gang. Det var faktisk ret grænseoverskridende at give hende lov, da både Martin og jeg nok gerne ville have ventet mindst 1/2 år endnu på at sådanne ting skulle præsenteres for hende første gang. Men — er det ikke noget med at man har standpunkt til man tager et nyt. Uanset, så er det stadig vores holdning at der skal gå lang tid før hun smager det igen, selvom hun i morges nærmest ikke fik noget af det tynde lag Nutella jeg havde smurt på en kvart rugfel i morges.

Jeg har taget denne sukkerdebat op på bloggen før, blandt andet i dette indlæg. Jeg ved godt at vi ikke kan styre slagets gang så stramt, som vi gjorde med K, men vi vil nu på ingen måde slippe tøjlerne. Det er stadig M og jeg der bestemmer, hvad den lille unge dame må få – også selvom det gælder madder med Nutella. Og vi vil helt sikkert stadig skulle være enige om, hvornår hun skal have den fornøjelse igen. Sådanne ting betyder meget for os begge og vi vil gerne opleve det med hende, da vi har en klar mening om, hvor ofte sådan noget er “nødvendigt”/tilladt for hende.

Hvordan har du det med sukker til dine børn? Havde du strengere regler til barn nummer et?